De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

18 I. H. RUBENS FABRIKER Forretningsmand arbejder for Fortjenestens Skyld, — og kan Maalet for ham i et givet Tilfælde naaes billigere og bekvemmere ved selv at lade en Vare fabrikere end ved at importere den fra Udlandet eller købe den hos andre i Indlandet, saa bliver han Fabrikant. Og da det stadig for ham drejer sig om at faa det rette For- hold mellem Drifts-Omkostninger og Salgs-Udbytte, og han hurtig faar regnet ud, at dette i hans Fabrikant-Virksomhed først og fremmest afhænger af Teknikens Fuld- kommenhed, — saa følger han paa dette Omraade rask og resolut med ethvert Fremskridt. Og denne Virksomhed er han ovenikøbet frimodig nok til at finde har sin Værdighed i sig selv, ja end ikke er blottet for Samfunds-»Fortjeneste«; thi just som den Forretningsmand, han er, veed han af egen Iagttagelse og Erfaring, at det kun er ved at træffe sine Kunders Smag og betjene dem paa bedste og billig- ste Maade, at han naaer selv at skabe sig en ordentlig Fortjeneste, og det slaar ham da naturligt nok, at fra et Samfundsstandpunkt maatte han som Producent overfor Forbrugerne bære sig — akkurat ligesaadan ad! Naar han saa rigtig har tjent Penge, ja, saa kan godt hans Haand aabne sig gavmildt og godgørende. I Forretningsmands-Typen kan Mennesket just saa udmær- ket godt komme fuldt ud til sin Ret, naar, vel at mærke, Forretningen først er gjort, og det saa gælder om, at Fortjenesten skal bruges. Det er kun, naar der er Tale om, den skal indvindes, at han er saa velsignet fri for Stemningsindskydelser og ly- risk Udenomssnak. Netop i denne Stil var Bernhard Ruben. Intet pekuniært Offer var ham for stort, naar det gjaldt at fremme den Virksomhed, som han ofrede alle sine Kræfter og Evner, og som han omfattede med en aldrig svigtende Energi og Interesse. Det gjaldt for ham, som vi have set, det gjaldt for Theodor Suhr, at han med hele sin Sjæl hang ved Firmaet, ved Huset, og at det var for dettes Hæder og Fremgang, ikke for sin egen snævre personlige Fordel, at han arbejdede, rastløs og utrættelig, fra Morgen til Aften. Og just derved foregik han sit Personale med det gode Exempel: stillede han end store Fordringer til sine Underordnede, saa havde de dog altid Følelsen af, at de største Fordringer, det var dem — han stillede til sig selv. Med ham fik derfor Firmaet frisk Blod og ny Kraft; med Liv og Sjæl gik han op i sin Gerning: at omskabe den gamle Forretning efter fuldt ud moderne Mønster, tage den nyeste Teknik i sin Tjeneste og søge dristig ned til de brede Lags Købeevne for at faa fast Bund i en efter vore smaa Forhold virkelig Masse- produktion og Masseafsætning. I 1868 blev han ved Faderens Død Eneindehaver af Firmaet, og nu gik det rask fremad med Udvidelser og Forbedringer, saa der snart blev for snævert inde i den gamle Gaard i Kronprinsessegade. Da saa Væveriet paa Rolighedsvej i 1876 blev ødelagt ved en stærk Ildebrand, greb han resolut Lejligheden til en gennem- gribende Om- og Nybygning af den hele Virksomhed: Væveriet blev genopført i fuldt ud moderne Skikkelse og forsynet med de nyeste Maskiner, der kunde skaffes, og samtidig blev saa hele Fabrikationen inde i Kronprinsessegade, Farveriet og Appre- tur-Anstalten, flyttet ud til og forenet med Væveriet paa Rolighedsvej, hvor det store Areal baade strax gav rigelig Plads og tillige aabnede rigelig Adgang til fremtidige Udvidelser — hvad der vil komme Aaret i Aar, 1904, særlig til Gode som Mærke- aar i de Rubenske Fabrikers Historie! Efter saaledes paa bekvem og naturlig Vis at have faaet samlet hele Fabrika-