De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 I. H. RUBENS FABRIKER største Betydning for ham, at der til hans Tjeneste stod en fuldt ud loyal og in- telligent Generalstab af Overordnede, gennem mange Aar indøvede og sammenarbej- dede af Faderen, samt en flink og dygtig Arbejderhær, som følte sig knyttet til Fa- briken. Særlig nævner han selv med Tak Chefen for Lageret, Hr. Vald. Nielsen, gennem mange Aar Etatsraad Bernh. Rubens højre Haand, hvis store Indsigt i alle Forretningens mange Detailler naturlig maatte komme den nye Besidder til stør- ste Nytte. I de faa Aar, Hr. Carl Ruben har ledet Firmaet, er dette forøvrigt allerede gaaet yderligere frem paa mange Maader. Saaledes er inde i Kronprinsessegade Na- boejendommene Nr. 10 og 12, hen bag hvilke den oprindelige Fabriks Grund strakte sig, bievne tilkøbte, saa at Forretningen nu raader over en stor, afsluttet Carré og har ny Plads til Raadighed for Fremtiden. Ligeledes vil der, som ovenfor antydet, paa Fabriketablissementets Grund ude ved Rolighedsvej i Løbet af inde- værende Aar blive opført et stort, nyt Bygningskomplex til Udvidelse af Driften. Det Areal, som derude haves til Disposition, er nemlig langt, langt større, end den forholdsvis beskedne Fagade ud til Rolighedsvej lader den Forbipasserende ane. Man tænker sig ikke, at der bag denne Fagade ligger en Grund paa ikke mindre end 5 Tdr. Land, af hvilke de nuværende Fabriksbygninger indtager ca. 30,000 Alen. Men den store Vævesal med sine 500 — fem Hundrede! — Væve indtager et Fladerum af ca. 10,000 Alen. Herinde væves Boinuldstøj i alle Mønstre til Kjoler og Forklæder — stribede, tærnede og Jaquard-Mønstre — saakaldt »Oxford« til Skjor- ter, Blusetøj til Arbejdsbluser i alle Arter, »Moleskin« til Arbejdstøj, Nankiner og Bolstre til Sengendstyr, Linnedvarer til Lagener, Haandklæder og Dækketøj, hvoraf navnlig de meget brede Lagenlærreder, der væves paa særlig dertil indrettede Væve- stole, er en af Firmaets Specialiteter, osv. osv. * * * »Efter at Hargreave*), Arkwright og Crompton havde opfundet og udviklet Spindemaskinen, var det the Reverend Dr. Edmund Cartwright forbeholdt at give den dens nødvendige Supplement i Form af en mekanisk Vævestol, og paa denne hviler da en hel Række af vigtige Forbedringer, der ved Dampens Indførelse i Fa- brikerne fører til Maskinvævestolen, der vel egentlig kan siges at være kommen til Live i 1822, og ved hvilken samtlige Arbejder er overtagne af Maskinen og Dam- pen, medens Mennesket kun har beholdt den Opgave at føre Tilsyn med disse og af og til gribe rettende og forbedrende ind i deres Gang.« »En saadan Vævestol med dens op- og nedgaaende, frem- og tilbageskridende Bevægelse, hvorved Skytten ligesom et Lyn med et kraftigt Slag farer gennem Ren- dingen, føjende Maske til Maske, Traad til Traad, har vistnok de fleste set, men selv om man kender en saadan Væv nok saa godt, vil ingen kunne forestille sig det storartede Indtryk, man modtager, naar man træder ind i Fabrikens store Sal, og paa en Gang overskuer et Lokale, i hvilket omtrent fem Hundrede saadanne Væve er i samtidig Virksomhed. Man bedøves og blændes paa en Gang. Man bedøves, fordi selv ikke den kraftigste Stemme, ikke den vældigste Raaber vilde kunne tænke *) Jfr. »Illustreret Tid.« for 10. April 1880. /w