De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

32 AKTIESELSKABET J. MORESCO tog til, satte hans Virkelyst ham større og større Maal og førte ham sluttelig ind paa Engros-Forretningen, lagt an paa det store, brede Publikum. Der stak en født Konfektionær i Jacob Moresco, fra han var ganske ung: som den Gang han, medens han endnu stod i Lære, klippede Mønsteret til sin Princi- pals første Silkemantille eller stadig forstod at anvende, hvad der for en anden kunde synes uanvendeligt og unyttigt. Allerede som Commis hos Løvgren paa Østergade skar han Besætningerne til og prøvede de forskellige Mønstre for at ud- regne, hvor meget Stof man behøvede til hvert Overstykke, og herved fik han Lej- lighed til at danne sig sit senere ufravigelige Forretnings-Princip: at klippe alt i selve Fabriken og først saa levere det ud til Systuen, i Stedet for, saaledes som hos Berliner-Konfektionærerne, blot at maale Stofferne af og give dem ud. I sit første Etableringsaar lærte Moresco strax, hvor afgørende vigtigt det var i hans nye Fag at følge, ja forudse Modens Gang og Varigheden af dens Herre- dømme. Da saaledes Aaret før Kejserinde Eugénie i Frankrig havde créeret den be- rygtede Krinoline, begreb Moresco strax, at dette sælsomme Mode-Monstrum vilde holde sig haardnakket i lange Tiders Kvindesmag, og disponerede herefter — thi det er, som Enhver let indser, naar det en Gang er sagt, en Hovedregel for Overstykkernes Mode-Vexling, at de maa slutte sig til Kjolernes! Med Krinolinen maa de vide sig ud, med den hofteglatte Nederdel snævre sig ind, de maa aabne Plads for Ærmerne, naar de hæver sig i Skuldrene eller »pocher« ud paa Albuen, og de maa nøje rette sig efter, om Kjolelivet skal sidde glat eller rynket. Alt dette forstod den unge Moresco paa en Prik, men just fordi han, som vi nys saa, er den fødte Konfektionist, har han desuden ogsaa stedse været en Idéernes Mand. I hans første Aar gav saaledes en haandbroderet Silkefløjls Echarpe, han til- fældig havde købt i Udlandet, ham Idéen til at lade lignende Broderier udføre her- hjemme, og han høstede Nytte heraf ved allerede den følgende Vintersaison (1856—57) at kunne indføre haandbroderede Fløjls-Kaaber. Ved Prinsesse Alexandras Formæ- ling med den nuværende Konge af England komponerede han strax en »Alexan- dra-Mantel«, der gik af som varmt Brød. Da en Berliner-Konfektionær for en Del Aar siden havde fundet paa af selve Affaldet eller Stumperne af Stoffet at lave en Besætning, der lignede Rucher, anvendte Moresco en anden Gang denne Idé paa en original Maade til et Ærmeopslag, og den slog atter an. Af nogle Overstykker i rent ud misklædende og derfor usælgelige Fagon’er, som han en Gang havde købt i Ham- borg, fik han ved at omordne Læggene, sætte Dobbeltkrave i Stedet for en Hætte °g tilføje en Snore-Besætning, skabt en ny Model »Angela«, som alle Byens Damer endelig skulde have osv. osv. Disse Exempler, tagne ud af en sand Overflødigheds Fylde, viser, hvor sikkert et Blik Moresco stadig har haft for, i hvilken Retning de danske Damers Smag gaar. Det var da ogsaa, betegnende nok, Moresco, der i sin Tid pousserede den franske folderige »Beduin«, der i saa mange Aar blev en af de vigtigste Fagon’er herhjemme, ikke blot til Overstykker, men til »sorties-de-bal« i hvidt Kashimir, — og det var ligeledes Moresco, som indførte Baschliken fra Rusland. Da han i 1867 ikke kunde finde nogen passende Besætning til sorte Stoffer, fik han det Indfald at overbrodere Jaketterne med sorte Perler, og Artiklen behagede i saa høj Grad vore Damer, at Aaret bogstavelig talt blev en hel »Perlesaison«. Og denne Mode var helt /5'0