De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

J. C. MODEWEG & SØN AKTIESELSKAB BREDE FABRIKER Opørg den skovgæstende og skovelskende Kjøbenhavner, som kender til andet og O mere end Dyrehaven, hvad Brede er, og han vil svare: Brede er en Idyl. Tag til Lyngby, vil han forklare, kør ikke med Jernbane-Sporvognen til Ved- bæk, men gaa paa Deres Ben op gennem Sorgenfri Park langs den skønne Aas lune- fulde Bugtninger. Hvor Lunden slipper, finder De Fuglevad, og vandrer De saa ligefrem mellem store, herlige, frit staaende Ege, mens Aaen ved Deres Side vider sig ud til en Skov af Siv og Rør, et sandt Vildnis af frodige Vandplanter, — finder De fem Minutter efter, hvor Vejen atter smalner ind til en allerkæreste sommer- fiiglebestrøet Gangsti mellem Grøfter og høje Hække, Brede Hovedbygning som et lille Palais liggende lige foran Dem — og en hel Coloni til højre, til venstre og bagved, en Kreds af Bygninger, førende gennem den moderne Maskin-Tekniks Alphabet fra »A til 0« — og Aaen selv saa vid og bred, ret som »den blanke Sø«. Thi Brede er ej alene en Idyl, men ogsaa en Fabrik, ja et helt Fabrik-Komplex, en hel Fabriks-By i det Smaa, tusind Sjæle i landlig Ro, alle knyttede til den ene Bedrift, hvor Aaen bruser igennem. Hvor fattigt vort Land er paa elementær Bevægkraft, viser maaske allerbedst hin nordsjællandske Aa, som alle Kjøbenhavnere kender fra Raavad og Stampen. Strandmøllen og Frederik VII.s Bro, de Heste tillige fra Lyngby, Ørholm og Ny- mølle. Hvad har dog ikke den Smule rindende Vand fra gammel Tid faaet Lov til at drive, — alle de nys nævnte Navne er jo samtidig Navne paa Fabrikanlæg, som inde fra Aaens Udspring og lige ud til Øresund har lagt sig Rad paa Rad for at nyde godt af det spagfærdige Løbs Smule Strøm og Vandmasse. Først var det beskedne Kornmøller — Brede har saaledes oprindelig været slig en slet og ret Vandmølle. Stedet nævnes allerede saa langt tilbage som i 1370 (i en Fortegnelse over en Del Jord, hørende til Hjortholm ved Furesø), men først 1628 faar det ny og uanet Betydning: det bliver da gjort til Krudtmølle. En anset Købmand i Hovedstaden, J. B. von Delden faar sammen med Laurentz Meulengracht Tilladelse til at oprette et sligt Krudtværk paa Brede, hvis Ejer, Oluf Hansen, til Gengæld faar kongeligt Tilsagn om i Stedet for den Mølle, han saaledes uden videre af højere Samfundshensyn tvinges til at forlade, at maatte faa den første ledigbli- vende Mølle i Kjøbenhavns, Frederiksborgs eller Kronborgs Lehn. Delden fik Kon- gens Understøttelse til sit Forehavende, men det maa alligevel ikke være gaaet godt, thi 1633 maatte Skriveren ved Kjøbenhavns Tøjhus gøre Indførsel hos ham i Brede og Fuglevad for Gæld til Kongen. To Aar efter skænkede Kongen Brede til Henrik Rosenmeyer, og dennes Enke fik 1641 Udvisning af Brænde til Krudtmøllen. /fy'