De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 45 Industrigren, til Trods for den vældige og vældig voxende Konkurrence, Udlandet derefter har kunnet paaføre vor Klædefabrikation, har et Etablissement som Brede i Medfør af denne Virkemaade netop kunnet trives, — ja endog, sit Navn tro, kun- net brede, sig mer og mer i Aarenes Løb. Og nu, fyrretyve Aar, altsaa mere end en Menneskealder efter, staar den da derfor ogsaa som en Storfabrik, hvorved 500 Funk- tionærer og Arbejdere finder deres Fortjeneste, hvori der er bundet saa store Vær- dier som af Maskiner alene over 850,000 Kr., hvorhos Slatus balancerer med BREDE FABRIKER: INTERIØR AF SPISEHUSET ca. 3 Mill. Kr. — en Storfabrik, der ej alene spinder Uld og producerer Klæde, men ogsaa væver Bomuld og gør Hatte af Filt, en Storfabrik, som for nylig har op- suget en helt anden Klædefabrik, Stampen i Dyrehaven, hvis Drift nu er overtaget af Firmaet. Efter Julius Emil Modewegs Død 1869, fortsatte hans Enke Driften indtil 1872, da hun solgte Brede til Grossererne Carl Albeck og William Salomonsen. 1879 ud- traadte Albeck af Firmaet, som derefter ene ejedes af W. Salomonsen til 1887. I dette Aar optog han sine to Medarbejdere, Edmund Daverkosen og Carl C. Jensen som Kompagnon’er. I 1895 omdannedes derpaa Firmaet til et Aktieselskab (Kapital 1% Mill. Kr.) med de fornævnte Herrer, Edmund Daverkosen og Carl C. Jensen, som administrerende Direktører. Men, ligesom vi før sagde: Brede er ikke alene en Idyl, men ogsaa en Fabrik, et