De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

64 KJØBENHAVNS MEKANISKE NET- OG GARNFABRIK, N. P. UTZON Senere har Fabriken faaet Guldmedailler paa de internationale Hskeriudstillin- ger i Antwerpen 1894, Stockholm 1897, Bergen 1898, St. Petersborg 1902. Som Fabrikationen i Hovedtrækkene synes enkel, saaledes præges Livet i Fabri- ken af en velgørende Orden, Ro og Sikkerhed. I disse store, renlige Lokalet paa ca. 6000 Alen Gulvflade, hvortil det fulde Dagslys har Adgang gennem en Glasover- bygning, som udgør Størsteparten af Taget, hersker der en Renhed og Pillenhed, som maa gøre en Fabriksinspektørs Inspektion til en blot og bar Formalitet. Det fine rene Arbejdsmateriale efterlader intet Smuds og intet Affald; fra den isolerede Bygning, hvori Drivkraften findes, trænger ingen Maskinlugt ind i Salene. Det er Idealet af en Arbejdsplads, og intet Under da, at Arbejderne forblive! hei som Embedsmænd i deres Embede. Hver Maskine passes af en ung Pige. Hun staar roligt og iagttager Maskinens Gang og griber kun ind, naar Traaden skal fornyes paa en af Spolerne, eller naar Maskinmestrene gør Omstillinger. Hun er kommen ind i Forretningen som halvvejs et Barn, uden at kende det mindste til Virksomheden — saaledes vil man netop helst have det — og er bleven gradvis uddannet til en dygtig og paalidelig Arbejderske, der ikke gerne siger Net- fabrikationen Farvel. Fabriken beskæftiger i Bygningerne paa Mariendalsvej over 100 Personer, des- uden 2—300 Straffefanger, særlig tyske Forbrydere. Der er truffet Arrangement med del danske og tyske Fængselsvæsen, og baade disse Institutioner og Fabriken ei vel- tilfreds med Samarbejdet. Vil man ret maale, hvilken Betydning denne Fiskenet-Fabrikation har halt tor Fiskeriets Udvikling her i Landet, ses det bedst af, at Fangstværdien i Fabrikens Tid er stegen fra 5 Millioner Kroner til 15 Millioner Kroner, siden de maskinbundne Garn vandt Indpas. Samtidig har den aarlige Indtægts Forøgelse gjort den enkelte Fiskerfamilie be- tydelig mere velstillet. * »De Danske Byerhverv« gaar i sin historiske Del tilbage til hin fjeine lid foi omtrent 1000 Aar siden, da de store Sildemarkeder i Sundet var Udgangspunktet for Kjøbenhavns videre Udvikling. Ikke sjældent stævnede den Gang til lider over 300,000 fremmede Piskeit og Købmænd sammen omkring den By, som nu er Danmarks Hovedstad, og ha denne Sildeperiode stammer i Virkeligheden for en væsentlig Del Kjøbenhavns Tilblivelse. Disse store »Sildestimer« og »Sildestævner« er vel nu en »saga blott«, — og dog netop nu, 1000 Aar senere, begynder just Maskinteknikens Udvikling atter at gøre Fiskerispørgsmaalet aktuelt. Det var da at haabe, at der i Tidens Løb paany maatte komme »Sildestævner« i Sundet, til Held for Kjøbenhavns forhaabentlig blomstrende Fremtid.