De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
15 KJØBENHAVN Den nærmere Anledning til dens Oprettelse var, at cand. polyt. August Schjøtt i Aaret 1862 traadte i Forbindelse med en vis Kjeldsen, der ved Hjælp af Fangerne i Forbedringshuset paa Christianshavn tilvirkede en Del ubrændte Pottemagervarer, saasom Mælkefade, Thepotter, Skaale etc., og afkøbte ham hans lille Beholdning. Schjøtt havde til Hensigt at oprette en Fabrik, der i Begyndelsen skulde brænde disse Pottemagervarer og senere gaa over til at tilvirke Fajance, og i den Anled- ning købte han i 1862 paa Auktion en Del af den kongelige Porcelainsfabriks Op- lagsplads paa Hjørnet af Baadsmandsstræde og Prinsessegade, Nr. 48, for 9000 Rbd. og engagerede en gammel Modeller. Den 16. Februar 1863 lagdes Grundstenen, og Arbejdet gik nu rask fremad, saa- ledes at den første Brænding fandt Sted i Maj 1863. Det var jo ingen stor Fabrik: der var en Raagodsovn og en Glatovn, Massen blev sigtet ovre i Fængslet i samme Stue, hvor andre h anger pillede Bléuu, blev saa igen haaret over paa Fabrikens Grund, livor den blev slemmet ude i Haven under et stort Æbletræ, derpaa igen bragt over til Fængslet, efter at Vandet var presset fra, formet der, og gik saa atter tilbage til Fabriken for at blive lagret inden Brændin- gen, __ som man ser, en temmelig omstændelig Fremgangsmaade! Arbejdskraften ovre i Fængslet var imidlertid billig; men paa den anden Side var der mange Ulemper derved, at Fangerne var genstridige, uordentlige med deres Arbejde, saa at der maaske til syvende og sidst ikke var saa meget tjent ved hele denne Ordning. Da Ovnene var færdige, begyndte man først med at brænde det Pottemager- arbejde, der havdes paa Lager, men det viste sig strax, at dette slet ikke kunde be- tale sig. Hele den resterende Beholdning heraf blev derfor kastet bort, og man begyndte for Alvor paa Fajancen. Saavel Massesammensætningen som Glasuren er tilnærmelsesvis den samme, som bruges den Dag i Dag til almindelig Masse, om den end selvfølgelig er bleven forbedret i den lange Tid, der er hengaaet siden da, hvad der særlig gælder Gla- suren. Det var den første Fabrik her i Landet, hvor der tilvirkedes engelsk Fajance kude ved Svanemøllen var der nogle Aar i Forvejen bleven fabrikeret noget af den saa- kaldte bornholmske Fajance), men der fabrikeredes dog endnu kun almindelig Masse. Af Dekorationsmaader kan nævnes Blaamaling (hvilket, saa vidt vides, ikke føl- er sket paa nogen anden Fajancefabrik), Kobbertryk, f. Ex. det bekendte Willough- stel og lidt Dekorationsmaling og Dekoration med Glansguld. Næppe var Fabriken imidlertid kommen i Gang, (December 1863) før Ejeren døde og hans Fader, Justitsraad Schjøtt, maatte overtage Fabriken. Da ogsaa han fem Aar efter døde, traadte i Novb. 1867 hans Svigersøn, daværende Major, nu Oberst Bech i hans Sted til som Ejer af Fabriken. Major Bech satte sig strax efter i Forbin- delse med cand. polyt. Philip Schon, der som Medejer og Direktør for Fabriken tiltraadte sin Stilling som saadan den 5. Marts 1868, og derved blev Stødet givet til den store Udvikling, Fabriken senere har faaet. Firmaets Navn blev nu Bech & Schon. Schon havde strax Blikket oppe for, at Fabriken, hvis den skulde blive til noget, maatte flyttes og gøres større. Der var først Tale om at bygge paa Christians- holm, men da Schon saa traf sammen med Tobaksfabrikant Nobel, der havde sin