Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

År: 1916

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 77

UDK: 627.2-3 L gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
De paa disse Steder foretagne Undersøgelser har, sammenholdte med tidligere Maalinger og Boringer, givet Resultater, som — i sammentrængt Form — ses af Figg. 35, 36 og 37. Fig. 35 viser Forholdene umiddelbart i Nærheden af Vorupør, og, som det fremgaar af Boringerne og Tabellen over pejlede Dybder, ses det, at Bunden ingen- lunde er fast. De paa Figuren givne Oplysninger viser dette, og desuden har man gentagende ladet Dykker undersøge Bunden, hvor denne bestaar af Sten. Dykker- undersøgelserne viser, at Stenene højst vejer 50 å 75 kg pr. Stk.; disse er Flinte- flækker fra Kalkformationen, og de ligger i Lag, som det ikke er lykkedes Dykkeren at komme igennem. Undersøgelserne giver ikke Sikkerhed for, hvor den faste Kalk begynder; men den giver Formodning om, at den ligger ikke uvæsentlig dybere end de dybeste Koter, hvortil man har konstateret, at den ikke findes. Eksempelvis tyder Boring VII paa, at den Stenbund, som Boring VI (lige ved Siden af) angiver, ikke har med den faste Formation at gøre. De Forandringer, som Tabellens Punkter H til M giver Eksempler paa, kan . ikke forklares ved Paavirkninger af den Art, man som Regel regner med paa Vest- kysten eller i det vestlige Middelhav; af et Blik paa Søkortet bringes man til at tænke paa Atlanterhavet som en medvirkende Aarsag. Kortet foran i Bogen, hvorpaa Hundredefavne-Kurven er indlagt, viser be- tydelig Dybde ned i Nordsøen langs Norges Sydvestkyst. De meteorologiske For- hold lader formode, at stærk Kuling — end sige Storm — yderst sjældent kan følge en Bølge ret langt paa Vej fra denne Kant; men Fænomenet kan dog ikke udelukkes, og Maalingerne ved Vorupør tyder i ethvert Fald paa, at dette har været Tilfældet 2 Gange siden 1897. Pejlingerne N. og O. tyder paa, at man maa regne med mulige Stenaflejringer foran en Havn paa dette Sted, og saadanne vil det paa Grund af Materialets Art volde store Vanskeligheder at fjerne. NO. for Molen er Betingelserne for Opførelse af Havneværker endnu ugunstigere, idet Bunden bestaar af Sand og Kalkslam til store Dybder; i en ringe Afstand fra Land findes først Stenbund i en Dybde af 16 ni, og lidt længere inde har man kunnet føre en almindelig Trykvandsstraale endnu dybere ned uden at finde Sten. Jfr. Skylleboringerne: II, III, IV og V (se Figuren), som viser, at den faste Bund her ligger meget dybt. Undersøgelserne ved Klilmøller (Ørhage) viser, som det ses af Fig. 36, et til Vo- rupør svarende Billede. Bundarten her er ikke bedre, og om end Bølgepaavirkningens Maksimum kan antages at være mindre ved Klitmøller end ved Vorupør, er til Gengæld Bundens Hældning' fladere, saa Stenene i noget større Udstrækning dækkes af Sand. Forholdene ved Sandnæshage, der ses paa Fig. 37, beror paa Bragerne, der som en stor, af Sten og Kalk bestaaende undersøisk Kupering griber forstyrrende ind i Kyst- liniernes frie Udformning. Ved Storm imellem Vest og Nordvest haves ved Sand- næshage frit Stræk over Nordsøen, og da disse Storme ganske dominerer Forholdene, har det sin Interesse at undersøge, hvad der foregaar her under en saadan Storm. I al Almindelighed gælder det for ethvert Sted paa Vestkysten, at enhver Bølge, der tager Braad, fører store Mængder af Braadvand imod Kysten. Er denne og Hav- 48