Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Enge og Moser.
Af Th. Claudi Westh.
Engvandingen
var det, vel mere end noget andet, der spandt Traaden
mellem Hedeboerne og Dalgas, da denne i 60erne og
70erne lagde Grunden til det store Landvindingsværk,
som Hedeselskabet blev. Engvanding kendte man, og.
kunde Hedeselskabet lede Vandet fra Vandløbene op
over Engene, ja stundom op over de høje Sandmarker
med, saa var ogsaa nok dets øvrige Virksomhed god.
I Hedeselskabets første 20—25 Aar blev Anlæget af
Vandingskanaler drevet saa vidt, at der næsten ikke var
mere Vand at hæve.
De Arealer Vandingseng, der paa denne Maade er skabt,
kan ikke gøres op, da Hedeselskabet ikke har haft med
Anlæget af selve Engene at gøre, men man faar et stærkt
Indtryk af Kanalanlægenes Betydning ved at betragte en
enkelt Egn.
Før Anlæget af den store Skernaakanal i 1872 var
Sdr. Felding By en mager Hedeby. Jorden om Byen
var høje, tørre Sandmarker, og selv ved Skernaaen var
Engene mest tarvelige, græsbevoksede Sandbrinker; paa
den søndre Side af Aaen fandtes vel lave Arealer, men
det var sure Moser og Kjær. Fra disse Moser og Kjær
— Felding Mose m. fl. — hentede dog den Gang Felding-
boerne deres Hø, der bestod af Halvgræsser, Blaatop,
Pors og Lyng og altsaa var et daarligt Foder. Efter
Kanalens Anlæg hørte denne Høbjergning snart op og