Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
72 Enge og Moser. Af Th. Claudi Westh. Engvandingen var det, vel mere end noget andet, der spandt Traaden mellem Hedeboerne og Dalgas, da denne i 60erne og 70erne lagde Grunden til det store Landvindingsværk, som Hedeselskabet blev. Engvanding kendte man, og. kunde Hedeselskabet lede Vandet fra Vandløbene op over Engene, ja stundom op over de høje Sandmarker med, saa var ogsaa nok dets øvrige Virksomhed god. I Hedeselskabets første 20—25 Aar blev Anlæget af Vandingskanaler drevet saa vidt, at der næsten ikke var mere Vand at hæve. De Arealer Vandingseng, der paa denne Maade er skabt, kan ikke gøres op, da Hedeselskabet ikke har haft med Anlæget af selve Engene at gøre, men man faar et stærkt Indtryk af Kanalanlægenes Betydning ved at betragte en enkelt Egn. Før Anlæget af den store Skernaakanal i 1872 var Sdr. Felding By en mager Hedeby. Jorden om Byen var høje, tørre Sandmarker, og selv ved Skernaaen var Engene mest tarvelige, græsbevoksede Sandbrinker; paa den søndre Side af Aaen fandtes vel lave Arealer, men det var sure Moser og Kjær. Fra disse Moser og Kjær — Felding Mose m. fl. — hentede dog den Gang Felding- boerne deres Hø, der bestod af Halvgræsser, Blaatop, Pors og Lyng og altsaa var et daarligt Foder. Efter Kanalens Anlæg hørte denne Høbjergning snart op og