Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

82 Det var, som en ældre forfatter skriver, »det første æg i reden«. På lignende måde gik det i 1849, da lande- vejen fra Aarhus til Ringkøbing skulde anlægges. Man siger, at de Gelleruplund mænd ikke ønskede den gennem deres by, fordi der ad en sådan landevej altid kom så mange løse, omstrejfende personer, der kunde være til besvær for de nærmest boende. At vejen også kunde være god for hæderlige folk, synes de kloge Gellerup mænd ikke at have tænkt på, og så gik landevejen uden om dem og kom igennem Herning. Senere kom der landevej til Holstebro (1851) og over Knudmose til Vejle (1862). Da dette skete, havde Herning allerede sejret over Gellerup, som midtpunkt i herredet, og det var en selv- følge, at jernbanen fra Silkeborg også måtte føres til Herning. Dog må regeringen ikke have haft stor tro til Herning eller dens opland; ti skønt banen var be- vilget 1872 blev den ikke bygget. Regeringen vilde ikke have med den at gøre. Det blev en privatmand, kam- merraad Møller i Ringkøbing, som søgte og fik konces- sion til at anlægge den. Den åbnedes 1877 og købtes kort efter af staten. Siden er der kommen baner til Skjern, Holstebro og Viborg, og når banen til Vejle bli- ver færdig, vil Herning ligge som knudepunktet i det midtjydske jærnbanenæt. Alt, hvad hidtil er nævnt, er imidlertid kun mere eller mindre ydre anledninger til byens fremkomst. Den egent- lige, dybere liggende grund til, at den har vokset sig så stor, er, at hele oplandet omkring Herning i de sidste 50 år har gennemgaaet en udvikling, som ganske sik- kert ingen anden egn i Danmark af samme omfang kan opvise mage til. Det Hammerum herred, som i gamle dage spotvis kaldtes »Jammerfuld herred«, er allerede nu for største delen et veldyrket land, hvor heden mere