Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
84 af 4 heste, 16 kreaturer og 6 får. Men på hovedgården holdes nu 10 heste, 40 kreaturer og 44 får. Den uhyre fremgang i Hammerum herred kan også ses af mejerierne. Det er vel ret almindeligt landet over, at mejeriernes mælkemængde er vokset til det dobbelte. Men i Hammerum herred er det ikke ualmindeligt, at mejerier nu har det femdobbelte af, hvad de begyndte med. Ljørring mejeri begyndte med at behandle 2 mil- lioner pd. mælk årlig; men uden at udvide sit område havde det, lige før et nyt mejeri dannedes indenfor dets kreds, henimod 10 millioner pd. mælk at behandle om året. Æren for denne vældige udvikling tilkommer i første linje egnens egen indfødte befolkning, som i tidligere tid særlig har været kendetegnet ved de tre ting: flid, nøj- somhed og gudsfrygt. Men når det opblomstrende Ham- merum herreds historie skal skrives, vil »Det danske Hedeselskab« altid få en betydelig plads. Dette selskab og dets mænd har i en sjælden grad forstået at tage prak- tisk på sagerne, så hedebønderne, trods deres langsomhed og mistænksomhed har fået tro til selskabet og tro på de muligheder, som deres egen jord gemte. Hedeselskabet er i mange tilfælde gået foran i udviklingen og har selv i praxis vist, hvad der kunde nåes; men dets hovedbetydning ligger ganske sikkert i, at det har været som en lærer for hedens befolkning og givet den mod til selv at tage fat. Når udviklingen og fremgangen i Hammerum herred omtales, er det også nok værd at lægge mærke til, hvad der kan komme ud af husflid. Hammerum herred hører jo nemlig fra ældgamle dage til bindeegnen lige så fuldt som Lysgård herred, og også her har bindestuerne, som St. Blicher har skildret, været almindelige i alle byer. Endnu for 50 år siden gav alle i herredet både mænd og kvinder, både unge og gamle sig af med strikning, og navnlig i vintertiden frembragtes der store mængder