Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

130 maar det, at virke for at fravriste Lyngen noget af sit Bytte; 3 Tdr. Land aarlig plejer han at lægge under Plov. Paa den Maade, kan man næsten sige, æder Mar- ken sig ind i Heden, Stykke for Stykke, og der foregaar en Indvinding af nyt Land, som man ikke i Aarhun- dreder har kendt Mage til. Intet Under derfor, at man har ondt ved at faa Indtryk af Hede, naar man færdes paa disse Egne. De gamle øde Flader kendes ikke mere. Billedet af en gammel Mand, der med sin Bindehose i Haanden vogter en Flok Faar paa Heden, er kun en Saga. Nu ligger Huse og Gaarde tæt ved hinanden, om end man af praktiske Hensyn for at have lettere Adgang til Marken sjælden ser samlede Byer. Men betegnende for Udviklingen er det store Net af Landeveje, som nu gen- nembryder Heden, hvor der før kun fandtes Spor gen- nem Lyngen, hvor man færdedes med de smaa Vogne uden Hjulringe. End mere betegnende er den Mængde Jærnveje, som allerede nu gennemskærer de fordums Hedeegne, eller som er planlagte til Gennemførelse i den kommende Tid, og saa den Omstændighed, at der nu ikke findes et eneste Hus paa Heden, som ikke faar, eller i hvert Fald kan faa sin Post hver Dag. Sligt vilde man for en Menneskealder siden ikke have troet Mulig- heden af. Derfor ser man nu ogsaa Kirker rejse sig, den ene efter den anden over de før saa øde Egne, saa det med Rette er bleven sagt, at ingensinde siden Valde- marernes Tid er der bygget saa mange Kirker i Dan- mark som i Kristian den 9’s Regeringstid. Intet er der dog, som giver disse nyopdyrkede Egne et saadant Særpræg som Læplantningen. Paa kryds og tværs er Markerne gennemskaarne af levende Hegn, mest Gran, men ogsaa Tjørnehegn og andet Løvtræshegn. Hvor Opdyrkning af Heden skal drives med Kraft, der maa den nødvendigvis ske i Forbindelse med Plantning