Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
173 Af Tverprofilet sees, at under hver Bjelke findes cn Pæl, hvilket her vel ikke er nogen absolut Nødvendighed, men dog hen- sigtsmcessig med Hensyn til Broens Varighed (§ 153). Bliver en Aagbro derimod forsynet med Sadeltsmmer og Stræbere (88 161 og 162), da maa enhver Bjelke nodvendigviis træffe en Pæl. Paa Strcekbjelkerne ligger Dækket k, og antaget, at Broen var bestemt at skulle belægges med Gruus eller Steen, kunde Dækket forfærdiges af Tommer af 6a8Toms Høide. Afstanden fra Aag til Aag er 16 Fod, og paa hvert Aag naaer Dækket 3 Fod ud over den ydcrste Strækbjelke, for derpaa at anbringe en Stræber til Rækværkets Befæstigelse. Men derved maatte Nækværksstolperne faae en Afstand af 16 Fod, hvilket langtfra vilde give Rækværket tilstrækkelig Fasthed. Derfor bliver midt imellem to Aag i Dækket indlagt nok et Stykke fremragende Tommer, for at Nækværksstolperne ogsaa her kunne blive under- støttede af Stræbere, og saaledes kommer paa hver 8 Fods Længde en Nækværksstolpe. Paa Broens Sider lægges nu Fodstykkerne II, som v.r Hjælp af Jernbolte forbindes med de yderste Bjelker, og hvori Nækværksstolperne mm tappes. Samtlige Stolper paa hver Side forbindes ved Hammeren, samt med Lssholter o, saaledes som forhen er beskreven. Endeligen anbringes Stræberne px> ved Stolperne; de indtappes i saavel Dæktsmmeret som i Stolperne, og kunne desforuden boltes, som det sees ved o og g. g 157. For at forhsie Broens Styrke og for at forskaffe svagere Tommer til Pæle og Bjelker Anvendelse, kunne imellem Aagene anbringes Bærere. En i Nærheden af Kjobenhavn for nogle