Naturliv

360 EN REJSE I SIBERIEN. Lysninger, i hvis Indre intet Menneske, ikke engang de indfødte, nogen Sinde er trængt ind, beklæder de den omgivende Landstrækninger; Skove af Pil i alle Udviklingstrin smykker Øerne, der evigt beskylles af de omskabende Bølger, undergraves af dem og atter kastes op paa ny. Stedse fattigere bliver Laudet, stedse fattigere og kummerligere bliver disse Skove, mere og mere usle Byerne, jo længere man kommer ned ad Floden, skønt denne, jo nærmere man kommer dens Munding, giver, hvad det fattige Land ikke kan byde. Allerede lige ved Tonisk, neden lor Tobolsk, lønner Jorden ikke længere Agerdyrkerens Arbejde; længere nede hører ogsaa Kvægavlen lidt efter lidt op; men et rigt Bytte giver her Floden, der vrimler af utallige Skarer prægtige Fisk, et rigt Bytte ogsaa Urskoven langs med begge dens Bredder. I Bondens Sted træder Jægeren og I iskeren, i Kvægopdrætterens Rensdyrhyrden. Stedse sjældnere og sjældnere bliver de russiske Kolonier, stedse tal- rigere Ostjakørnes Byer, indtil kun til sidst de transportable, kegle- formede Birke barkshytter, der lier kaldes »Tschumer«, og nu og da en eller anden overordenlig primitiv Brædehytte, de russiske Fiskeres Tilholdssted, minder om Menneskets Tilværelse. Vi havde besluttet ogsaa at vandre over en Tundra eller Mos- steppe og dertil udset den mellem Ob og det kariske Hav liggende samojediske Halvø, saa meget hellere, som der var et for Handelen særdeles vigtigt Spørgsmaal at løse i denne af Europæere endnu næppe betraadte Del af den store Ørken, der som et bredt, træløst Bælte slynger sig omkring Polen. Til denne Rejse hvervede vi ved Obdorsk og længere nede mod Floden adskillige Folk, Russere, Syrjænere, Ostjaker og Samojeder, og tiltraadte den 15. Juli vor Rejse. Paa de nordlige Højder af Ural, der her viser sig som et virkeligt Bjærg, ja endog som en Samling af Højf jelde, udspringer der lige i Nær- heden af hinanden tre Floder: Ussa, som strømmer i Petschora, Bodarata, som løber ud i den kariske Havbugt og Schtschutschja, som optages af Ob; disse to sidstnævntes Omraade var det, som vi vilde berejse. Hvorledes Landet var beskaffent, hvorledes det vilde gaa os der, om vi kunde gøre Regning paa at linde Rensdyr, eller om vi skulde blive nødte til at tilbagelægge Vejen til Fods, det kunde ingen sige os. Lige indtil Mundingen af Schtschutschja rejste vi endnu paa den vante Vis, idet vi i hver Ostjakby gjorde Afregning med vore lejede Rofolk og hvervede nye; paa Schtschutschja derimod tog vi vore egne Folk i