Dtlnster i en vid Udstrækning. Paa iaadanne Steder
fremkalder Lugten af dette Stos ofte Sygdomme og
bliver derved en sand Landeplage.
Naar Svovlkiesen fra vore kulminer i Dynger
henligger udsat for den frie 2uft, paavirkes den af
Atmosfærens Fugtighed og opleses lidt efter lidt.
Ned denne Oplosningsproces Udvikles der blandt
Andet ogsaa Svovlbrinte og det Undertiden i saa
rigelig Mængde, at ben baade bliver Ubehagelig og
UfUnd for den nærmeste Omegn.
Denne Gas bestaaer, som jeg ovenfor har sagt,
kUN as Svovl og Brint i folgende procentiste Forhold:
Brint............ 5,9
Svovl............94,1
100
En sorholdsviis ringe Tilsætning af Brint for-
vandler saaledes Svovlet til et luftformigt Legeme,
der Udbreder en afskyelig Lugt og besidder stærkt
giftige Egenskaber.
2) Svovlsyrling. — Naar Svovl antændes
i den atmosfæriske Luft, brænder det med en blaalig
Flamme og forvandles til en tung, syrlig Damp
el'n Gas, der udmærker sig ved en ejendommelig,
kvælende Lugt. Denne er almindelig befjenbt som
Lugten af brændende Svovl. Den dannes derved,
at Svovlet forbinder sig med ligesaa Meget af At-
mosfærens Ilt, som det selv vejer, og kaldes af
Chemikerne Svovlsyrlingluft. Dens Vægtfylde er to
og en halv Gang storre end den atmosfæriske Lasts;