324
udbrede sig i Luften og exe af en stærkt syrlig Be-
skaffenhed. Disse Dampe er c, som man troer, istand til
at tilintetgøre alle de skadelige mineralske eller organiske
Stoffer, hvormed Lusten Undertiden er befængt. Hvad der
iovrigt lader sig indvende mod Brugen as dem, er,
at de fremkalde Hoste og ikke kunne indsandes uden
Fare, at de næsten angribe alle de Metaller, som de
komme i Berøring med, og endelig, at den chemifke
Virkning, de udove paa de skadelige Stoffer, som man
onster fjernede, hverken er os aldeles klar cllci fuld-
kommen sikker og til at stole paa, især naar Dampene
erc meget fortyndede.
2) Svovlsyrling er en Gas, som dannes,
naar Svovl forbrænder i fri Luft. Den er allerede
tidligere bleven beftrevet i Afsnittet om de ildelugtende
Stoffer af mineralsk Oprindelse. I større Mængde
er den meget farlig at indaande, men fom et Disin-
sektionsmiddel lader den sig ofte anvende med Held.
Dette er Grunden til den almindeligt brugte Skik at
rense Lasten ved at roge med Svovl.
Naar denne Gas Udbreder sig i Luften, bestaaer
dens forste Virkning i at overdøve alle andre stin-
kende Dunster, saa at de derved blive umærkelige for
Lugtesandsen. Dens næste Virkning er rent che-
mist' og bestaaer i at opløse og tilintetgøre saadanne
skadelige Stoffer som Svovlbrinte og Fosforbrinte,
hvilke vi i de foregaaende Kapitler saa jævnligt have
omtalt; da Svovlsyrlingen desuden har alle en stærk
Syres Egenstaber, forener den sig beg særligt med al-
kalifle Dampe — for Exempel saadanne, som inde-