346
Hudafsondringen til hundrede og halvfjerdsindstyve
Gange mere end, naar den er i Ro. — lGerlach).
I hundrede Maal atmosfærisk Lnft indeholdes
omtrent een og tyve Maal Ilt. I den fra Lungerne
udaandede Luft er derimod Iltmængden sunken til
sexten eller atten Procent, ja undertiden endnu lavere.
Kumterne berove altsaa den indaandedeLuft enSyvende-
deel til en Femtedeel af dens Ilt. Den absolute
Iltmængde, som daglig fordrages af et Mennefle, er
imidlertid meget forstjellig og beroer paa mange til-
fældige Omstændigheder. Den svarer i Almindelighed
til omtrent en Fjerdedeel af samtlige indtagne, safte
og flydende Næringsmidlers Vægt. Men alle de
Forhold og Omstændigheder, der befordre Knliyre-
dannelscn, soroge ogsaa Indsugningen af Ilt i
næsten det samme Forhold.
I Henseende til Indsugningen af Ilt er Hudens
Virksomhed noget forstjellig fra Lungernes. Begge
optage Ilt og begge udstille Kulsyre. Men medens
det Kvantnm Ilt, Lungerne indsuge, er noget storre
enb den Mængde Kulsyre, de Udstede, er derimod
det Omvendte Tilfældet med Huden. Denne Udskiller
nemlig langt mere Kulsyre, end den optager Ilt.
Paa denne Maade gaaer den for Livet saa nød-
vendige Aandedrætsproces uafbrudt for sig og forandrer,
uden at vi mærke det, den atmosfæriske Lasts chemiske
Beskaffenhed. Men hvorfor aander nu Mennesket?
Til hvad Nytte for ham selv og af hvilken Betydning for
den øvrige Natur eve de Forandringer, der som Folge
af Aandedrættet frembringes i den ham omgivende