438
aarsage en bestandig Formindflelse as den ubetydelige
Mængde Kulsyre, der indeholdes i Luften, hvis Ra-
turen ikke var istand til at opbyde andre Kræfter for
at erstatte det aarlige Tab.
Af de Midler, som Naturen saaledes anvender,
fjende vi bedst dem, som Mennesket selv sætter i
Virksomhed. Paa et vist Tidspunkt i sin Udviklings-
historie opdagede den halvciviliserede Menneskeslægt
Kullets Brvg. Paa et længere fremrykket Tidspunkt
fandt man paa at grave dybe, udhUlede Miner for
at soge efter det, og cittmu senere begyndte man at
anvende det til tusinde nyttige £> jernet). Naar vi
brænde Kullet, forener dettes Kulstof sig med Lnftens
Ilt og forsvinder i Form as Kulsyre. Bi gjengive ♦
det altsaa til Atmosfæren i samme Form, hvori denne
maafle indeholdt det for Millioner Aar siden, idet
det dengang blev indsuget af de voxende Planter og
som en Besranddeel af disse senere begravet dybt
nede i Jordens Skjod. Bed at udgrave og opbrænde
Kullet, modarbejde vi altsaa til en vis Grad den
aarlige Formmdflelske af Kulstoffet i Lasten, som
synes at opstaa derved, at en stor Mængde Plante-
dele hvert Aar blive ffjultc under Jordens Overflade.
De 4000 Millioner Centner Kul, der nu aarligt for-
bruges over hele Jordkloden, frembringe omtrent
12000 Millioner Centner Kulsyre. Hvorvidt dette
Belob er tilstrækkeligt til at opveje, hvad der aarligt
gaaer tabt eller skjuler sig i Jorden, ere vi ikke istand
til at afgjore. Man vil imidlertid let kunne indsee,
at Menneskene ved den Uhyre Masse Kul, de op-