452
IV. Mineralstoffernes Kredslob. — Vi
[futte NU betragte de mangehaande Omvexlinger,
gjennem hvilke Stovet — de jordagtige, uorganifle,
uforbrændelige eller mineralske Bestanddele af de le-
vende Væsener — fuldender sit Kredslob i Natmen.
Brænder man Delene as en Plante i den frie
Luft, saa tilintetgjores de organiske eller brændbare
Stoffer og forsvinde, men en ringe Mængde Aske
eller mineralske Substantser bliver tilbage. Den Aske,
der efterlades, naar man brænder et Stykke Træ, er
et velbekjendt Exempel herpaa. Brænder man en
eller anden Deel as et Dyrelegeme i Lüsten, bliver
der ligeledes en ufortæret Reft af Aske tilovers. Jeg
behøver neppe at tilføje, at en Klump Jord, be-
handlet paa samme Maade, ogsaa efterlader en rige-
lig Mængde mineralske Stoffer, som Ilden ikke sor-
maaer at tilintetgøre.
Hvad nu Planternes brændbare Bestanddele, der
besta/ af Kulstof, Kvælstof og de Vandet sammmen-
sættende Grundstoffer, angaaer, da kan der være for-
skjellige Meninger, om de raa Materialier, hvoraf de
crc dannede, tages fra Zorden eller fra Luften. De
findes Alle saavel i Lusten som i Jorden og kunne
Ugesaagodt hentes paa det ene Sted som paa det
andet. Men med Hensyn paa Planternes mineralske
og uforbrandelige Bestanddele kan der derimod kun
være een Mening. Mineralstoffer crc nemlig ikke
tilstede i Atmosfæren og Planterne maa derfor hente
Alt, hvad de indeholde as denne Slags, fra Jorden,
hvori de voxe.