Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Beskrivelse. 143 Figuren skal bessrives paa Papiir. Er der mere end en Figm paa Marken, som ffal optages, giver man enhver Figur sin egen tilherende Tabel over Vink- lernes Storrelser, og oven over enhver Tabel kan man kortelig opffrive en eller anden Omstændighed, som ved dens tilhorende Stykke Jord befindes, hvor- efter man og uOi adskillige Blscrlde kan rette sig, naar Beffrivelserne ffal git- res paa Papiret. Dersom man forlanger, at denpaaPapiretbeffrevm Figur opqrs t u v x ffal legges saaledes med dens Kanter imod Verdens Hoved-Hiermr, ligesom Originalen ligger paa Marken, nemlig giguren cdefghikl, maa man have er Compas med sig paa Marken, og med samme forsoge hvor stor en Vinkel Grundlinien a b gier med Middags-Linien, som man optegner ved Tabellen: Ester at Figuren nu er beskreven paa Papiret, scettes Compasset Derpaa, og Papiret tillige med Figuren omdreyes saa lcenge indtil Linien m n gior lige saa stor en Vinkel med MagnedNaalen, som Linien a b paa Marken, saa ligger omtrent Figuren paa Papiret, ligesom Figuren paa Marken. Gandffe accmat kan det ikke veere, saasom Mngnet-Naalens Afvigelse fra den rette og sande Midvags-Linie, er saa foranderlig, ey allene paa adffillige Ste- der; men og paa et og der samme Sted udi adffillige Tider; ja i Henseende til Tiden faa Uendelig, at Forandringen kan merkes hver Time paa Dagen, hvilket Professor And. Celsius ved Experimenter noye haver erfaret/ som sees af huns Anmerkmnger over Magner-Naalens swndelige Forandring i Misviisning, der ere indforte Udi det andet Bind, af det Gvenste Viden- stabers Academies Afhandlinger. §. 144. Kan man udi en given Figur c d e f g (Fig. 130.) paa Mar- ken, ikke finde tvende Maalepladftr, hvor man udi enhver Plads kan