Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

§ . 136. Her gives Anviisnmg til tvende almindelige Mcthoder, hvorefter man paa en given ret Linie kan beffrive en regnlar Fignr, føm ffal indbefatte hvad for et Antal af Kanter man forlanger. Fig. 117, §- 137- Her lares hvorledes reguläre Figurer bestrives »di Cirkler; hvorledes Cirkler bestrives omkring reguläre Figurer; hvorledes reguläre Figurer bestrives omkring Cirkler > og hvorledes Cirkler bestrives udi reguläre Figurer. Fig, 117. og 118'. §• lZK. Hvorledes reguläre retlinede Figurer bliver beskreven udi oa omkring hinanden. Fig- ug. 4 13 9. Paa en given ret Linie, at beffrive en retlined Figur, som haver lige Skikkelse med m given retlined Figur. Fig. 120. og ni. 5 140. Hvorledes man paa Papiir kan beskrive vn Triangels af llge Skikkelse med en givett ange! paa Marken. Fig. 122. og 123*. §- 141. Paa Papiir, at beffrive en retlined Figur af lige Skikkelse med en given retlined Figur paa Marken^ som ved Tverlimer lader sig inddele udi lutter Triangler. Fig.. 124. og 125. § . 1421 Hvorledes man paa Papttr kan bringe den rette og sande Skikkelse af err retlined Figur paa Marken^ der ikke ved Tverlinier lader sig inddele Udi lutter Triangler; mm er saaledes beffaffen, at man fra en udi samme antagen Punkt kan drage rette Linier til alle dens Hioruer. Fig. 126. og 127. § . 143, 21t beffrive en Figur paa Papiir, som er kge stikket med en given Figur paa Markerts der er saaledes beskaffen r at adskillige Forhindringer, saasom Moser, Klar, Mo- radser, Bakker, Træer, rc. baade forbyder dcns Inddeling s Triangler vedTver- lmitt, og dens Inddeling i Triangler fra en udi samme antage« Punkt; mm tillader