Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
fom udkrceves til Land-Maaling. 59 for Exempel en Fod; thi naar Swrrelftn af den geomerriffe Fod er bekiendt, maa Roderne og Tommerne rettes derefter. Nu staaer det vel kil os selv, hvad for en Lcrngde vi vil antage til en geometriff Fod; thi i Henseende til Maalingen kan det vcere lige meget enten vi gier den lang eller kon; men jeg holder det for beqvemmest at antage omtrent den samme Lamgde, som Mache- matici foreskriver os, hvilken er saaledes beffaffen, at naar det Riinlandffe Fodmaal deles Udi 100 lige store Dele, bekommer en geometriff Fod 152 af samme Dele. Eftersom nu der Riinlandffe Fodmaal forholder sig til vores Danffe Fodmaal, som 1391^ til 14031, efter ver, som nylig er lcerk, det er, som 1 vo1 til eller 13913 til 14034, ester Lcrre - Reglerne udi Regne-Konsten, og vi for nylig antog det Riinlandffe Fodmaal for at vcere deler udi 100 Dele; saa finder man ved Regula de tri, ar Vet Riinlandffe Fodmaal delet Udi 100 lige store Dele, giver vores Danske Fodmaal omtrent 101 af samme Dele: da nu det Riinlandffe Fodmaal forholder sig til der Danffe, som 100 ril 101, og til det geometriske, som 100 ril 192; saa folger, at vores Danffe Fodmaal forholder sig til Det geometriske, som 101 ril 192, det er omtrent/ som 100 til 190/ eller, som 10 til 19: heraf flyder nu denne Folge, at naar vores Danffe Fodmaal deles udi 10 lige store Dele, bor man ar give det geometriske 19 af samme Dele. Undersoger vi nu hvad for en Forhold at Stsrrelsen af en geometriff Tomme, haver til Stvrrelsen af en Danff Tom- me, saa befinder man at cn geometriff Tomme et til en Danff Tomme, som 57 til 25; hvoraf man seer at en geometriff Tomme er mere end dobbelt saa stor, som en Danff Tomme. Machematici vil dersore ikke have at de geome- triffe Tommer maa antages for at vcrre de mindste Dele af Maalet, saasom man ikke vel kan bortkaste de Linier, som haver nogen merkelig Lcengde; og as samme findes mange, iblandt de der m kortere end en geometriff Tomme: H 2 af