Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

136 Bøgeskove stærkt medtagne og tildeels erstattede af nord- amerikanske Arter; ogsaa fra Himalaya har man indført forskjellige Løv- og Naaletræer, og Libanoncederen saa- velsom Myrten og Laurbærtræet trives ypperligt mod Syd, medens den kjølige Sommer derimod ikke kan modne Druen. Blandt Kornarterne spiller Hveden Hoved- rollen i Lavlandet, men forresten dyrker man ogsaa Havre og Byg, og paa Irland er Kartoffelen den vigtigste Brødplante. — De bjergfulde Øgrupper mod Nord nemlig Hebriderne, Shetlandøerne og Færøerne have et raat og fugtigt Klima, ingen Skov og næsten ingen Kornavl. 2. Alperne. Indenfor den store Bue. der dannes af de mellem- europæiske Bjerge, ligge Alperne. De danne et langstrakt Bjergland, som er beliggende paa 46° N. B.; deres Hoved- retning er fra SV—NO og kun længst mod V forandre de deres Strygningslinie, idet de mellem Genfersøen og Middel- havet løbe næsten lige i N og S. Nordpaa sænke de sig tem- melig jevnt til den baierske Høislette, og mod Øst er deres Fald endnu jevnere til det ungarske Lavland, men mod Vest og Syd have de et hurtigt Fald i Særdeleshed syd- paa til Norditaliens Sletter. Alpernes Middelhøide kan vel omtrent sættes til 7200', men vesterpaa i Schweiz og Savoien er den betydeligt støi’re, og det er tillige i disse for deres storartede Natur saa berømte Landskaber, at Mont Blåne (14800'), Monte Rosa (14300') og Matter- horn (13850') hæve deres kolossale, alle andre over- ragende Fjeldgrupper. Baade med Hensyn til deres Overfladeforhold og geognostiske Bygning ere Alperne langt rigere udviklede end den skandinaviske Halvø, hvor-