Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

138 Neuenburgersøen og den mere centrale Vierwaldstattersø, som alle jligge vesterpaa i Schweiz, og for Sydsidens Vedkommende Lago Maggiore, Como og Garda; de ud- mærke sig alle ved en betydelig Dybde, der i Bodensøen endog stiger til 2000', og deres klare og kolde Vand har fordetmeste en blaalig eller blaagrøn Farve. Af Alpernes 4 Hovedfloder løber Rhinen til Nordsøen; Donau, hvis Hovedkilde ligger i Schwartzwald, til det sorte Hav, og Rhonen saavelsom Po til Middelhavet; Donau modtager største Delen af Nordsidens Vandforraad, medens Po (og Etsch) føre Sydsidens Afløb til det adriatiske Hav. Som det altid er Tilfældet i høie Bjerglande, saa- ledes ere ogsaa i Alperne baade Klima og Plante- verden store Forskelligheder underkastede. I Genf er Vinterens og Sommerens Middelvarme l|ö ogl3|°, men oppe paa St. Gotthard i en Høide af 6400‘ have de tilsvarende Aarstider en Middeltemp. af 4- 6|° og + 5°. Paa Grund af Havets Nærhed og den vandrige lombardiske Slette er Regnmængden betydelig ved Alpernes sydlige Fod (54") °g stiger endog kjendeligt, naar man trænger ind i Bjergene; derimod er den næppe halv saa stor paa den modsatte Side, thi Nordenvinden har afgivet det meste af sin fugtighed ved at blæse over det bjergrige Mellemeuropa, og er saaledes temmelig tør, naar den endelig ankommer til Alperne. Sneegrændsen har paa Nordsiden en Høide af 8200', paa Sydsiden af 8600', og talrige Gletschere skyde deres blaagrønne lisstrømme ned gjennem de høiere Alpedale; i Schweiz og Savoien findes de største og smukkeste paa M. Blåne. Finster-Aarhorn og M. Rosa, i Tyrol navnlig paa Oetzthalergruppen. — Paa Grund af den sydlige Beliggenhed liar Planteverdenen naturligviis en langt større Rigdom end paa den skandi-