Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

180 og Skikke og den hele gamle Civilisation i en ikke fjern Fremtid synes ganske at ville forsvinde. Som et afsondret Led af Sydhavets Øverden maa man endnu betragte Nyzeeland, der i det Væsentlige dannes af tvende store, langstrakte. Øer mellem den 34teog47de Grad S. B. Sydøen har mod Vest et prægtigt Alpeland, som i Mount Cook naaer en Høide af over 12,000', bærer evig Snee og er rigt paa Gletschere og kolde Fjeldsøer; Nordøen har middelhøie Bjerge mod Øst, men dannes forresten af et lavt Plateau, der har stor Interesse ved sine vulcanske Fremtoninger. Paa Sydsiden af Taupo- søen ligge de høie Vulcaner Tongariro og Ruapahu, og Nord for samme det mærkelige nyzeelandske Geyserterrain med »den varme Sø« (Roto mahana) og talrige hede, kiselrige Springkilder. Nyzeeland er for største Delen bedækket med prægtige Ur skove af Løv- og Naale- træer (Dammara australis), som ere rige paa Slyngplanter og snyltende Bregner; Kaalpalmen (Areca sapida) og den nyzeelandske Hamp (JPhorwtium tenaæ) ere vigtige Cliarak- teerplanter, og blandt Dyrene maa især udhæves de store, mørkfarvede Papegøier (Nestor), Kivi-Arterne (Apteryx) og de kolossale, nu uddøde Moafugle. Den vilde og krigerske Befolkning, som er beslægtet med Syd- havsøeraes, er nu for en stor Deel underlagt det britiske Herredømme.