Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
det meget stærkt, og det smalleste Sted af Tangen ved
Panama danner kun en 7 Mile bred Grændsevold mellem
det atlantiske og stille Hav. Uregelmæssige Plateau-
dannelser synes i det Hele taget fremherskende, men Lan-
det har sin største Høide ud imod det stille Hav og bliver
fordetmeste lavere, efterhaanden som man nærmer sig det
atlantiske. I geognos ti sk Henseende udmærker Central-
amerika sig navnlig ved sine talrige Vulcaner. Fra
Bugten ved Tehuantepec og indtil Panamatangen kjender
man omtrent 40 meer eller mindre virksomme Arner, og
dette Antal er saa betydeligt, naar man tager Hensyn til
den forholdsviis korte Udstrækning, at Centralamerika næst
efter Java maa betegnes som Jordens vulcanrigeste Land.
Vulcanerne, blandt hvilke vi især ville fremhæve Fuego
(13,000'), Cosiguina (c. 500'), Masaya og Irazu, ere alle
beliggende i Nærheden af Sydhavet, men deres Stilling
er dog forsaavidt fbrskjellig, som nogle af dem, og det
vistnok det større Fleertal, ere beliggende paa Landets
høie, sydvestlige Rand, medens andre hæve sig umiddel-
bart op fra det smalle Lavland, der paa mange Steder
trækker sig lien langs Kysten af det stille Hav. Da Spa-
nierne første Gang betraadte Landet, havde Masaya et
saa afskrækkende Udseende, og befandt sig i en saa frygte-
lig Virksomhed, at de gamle Erobrere gave den Navn af
»Helvede« (el Infierno); i senere Tider er navnlig Cosi-
guina bleven meget berømt ved sit forfærdelige Udbiud
1835. Foruden ved sine, talrige Vulcaner udmærker
Centralamerika sig endnu ved sine dybe, tildeels slette-
formige Tverdale, som danne et Slags naturlige For-
bindelsesveje mellem det atlantiske og stille Hav og i
den nyeste Tid have faaet stor Betydning for Anlæg-
gelsen af Jernbaner og Slusecanaler mellem de to
4