Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Udlandet hører Storm og Regn i den Grad til Dagens Orden, at klar Himmel maa ansees for en stor Sjeldenhed. Forresten dækkes Udlandet i sine lavere Egne af tykke, stedsegrønne Bøgeskove (Fagus betulo'ides), og først henimod Sneegrændsen optræder en lille, kun nogle Tommer høi Myrteart, der her spiller ganske den sammeRolle som Polar- pilen i Grønland og paa den skandinaviske Halvø. Høist forskjellige fra de sidst skildrede Natur- forhold ere de, som træde os imøde paa de store, indre Høisletter, der ikke sjeldent hæve sig 12 ja endog 14,000' over Oceanets Speil. Den kolde Luft er overordentlig klar og tør, og heftige Storme, der i Sommertiden (Septbr. til Mai) ledsages af frygtelige Tordenveir, ere hyppige hele Aaret rundt. Sneegrændsen ligger meget høit og er baade i Quito og Peru først at søge ved 15,000' og derover, men Sneefaldet er i det Hele temmelig ringe, og Glet- scherdannelsen er svag paa Grund af den tørre Luft. Planteverdenen er meget forkuet og bærer ganske det al- pine Præg. Lave Skjermplanter og Kurvblomster danne Hovedbestanddelen af Vegetationen i Forbindelse med det stive, børsteformige Ichugræs, og først hvor Forholdene stille sig noget gunstigere, optræde de for Cordillerernes høie Egne saa charakteristiske Former af Steenbræk- og Fingerbølfamilien (Escallonia og Calceolaria). I de lavere Egne bliver Klimaet mildere og stadigere, Bjergpalmerne (Ceroxylon, Kunlhia etc.) begynde at vise sig, og i Byen Quito, som ligger lige under Linien paa en Høide af 8900', holder Varmen sig hele Aaret rundt paa 12° eller 13° IL I denne Region begynde allerede Chinabarktræerne ( Cinchona), der i Andernes østlige Egne danne et bredt Bælte indtil den sydlige Vendekreds, men Urskoven hersker i de dybe Floddale og strækker sig høit op paa Bjerglandets Østside