Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
66 Pampasfolk (Tehuel, Puel etc.), dei’ efter Landets Op- dagelse ere bievne ligesaa ivrige Ryttere som Høiasiens Nomader, og i Brasilien hører Hovedmassen af Indianerne til den store Guaraniske Stamme, som endnu tildeels fører et dyrisk Naturliv i Stepper og Skove. Caraiberne i Guiana have tidligere ogsaa befolket de smaa Antiller men ere fordrevne af Europæei’ne; Botocuderne ved Rio Doce (østlige Brasilien) ere berygtede som Menneskeædere og tillige mærkelige ved de særegne Prydelser, hvormed de vanskabe deres Øren og Underlæbe. — Sydamerikas hele indianske Befolkning beløber sig omtrent til 4,300,000, hvoraf c. 3 Mili. bebo Andesbjergenes Høiland. Ligesom Nordamerikas gamle Cultur var knyttet til Cordil- lerernes Hoiland, saaledes var ogsaa, som ovenfor bemærket, det Samme Tilfældet med Sydamerikas. I Begyndelsen af det I2te christelige Aarhundrede fremtraadte Incarig-ets mythiske Stifter Manco Capac i Egnene ved den smukke Alpeso Titicaca; han kaldte sig Solens Søn, grundlagde den hellige Stad Cuzco og lærte sine Tilhængere nyttige Kunster. Under de senere paafølgende Krig’e for at udbrede Solens Dyrkelse og’ den dermed forbundne Cultur forte Incafyrsterne efterhaanden deres seierrige Vaaben langt mod Norden indtil hiinsides Quito, og’ da Spanierne under Ata- huallpas Regjering landede i Peru, forefandt de der en velorga- niseret Stat, hvis Civilisation i flere Retninger ikke stod synder- ligt tilbage for den gamle mexicanske. Régjeringsformen var et religiøst Despoti med et stærkt fremtrædende patriarchalsk Præg, og Fyrsten forenede i sin Person den hoieste geistlige og verds- lige Myndighed; Landet havde en talrig- og mægtig Adel, men Præstestanden besad ikke synderlig Indflydelse, da Kongen og hans Slægt tillige vare de religiøse Overhoveder. De gamle Peruanere troede paa et andet Liv og’ brugte ligesom Ægypterne at balsamere deres Døde, og naar Incaen betraadte Solens Tempel i Cuzco, saa kunde han der samles med alle sine Forgjængere, hvis Mumier sade opstillede paa gyldne Sæder, i Kongedragt og med foldede Hænder. Den intellectuelle Cultur var temmelig- svag, og det laae i Regjeringens Politik at holde de lavere Classer i Uvidenhed »for at de ikke skulde hovmode sig af deres Indsigt og skade Staten« — men paa Livets praktiske Interesser an- vendte man megen Omhu, og i saa Henseende stode Peruanerne