Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

106 men han har mange Uvenner blandt sine Kolleger („inimicos invenit niedicoriifii plu- rinios“). Ole Borch havde hørt saa mange for- skellige Domme om den italienske Alkymist, at han i Begyndelsen ikke rigtig vidste, hvad lian skulde tro om ham, saa meget niere, som Borri altid var meget reserveret overfor frem- mede. De blev imidlertid snart gode Venner og havde fortrolige Samtaler. Alkymisten meddelte Borch flere af sine kemiske Hemme- ligheder, gendrev de mangfoldige falske Rygter, der cirkulerede om ham, og viste ham sit Laboratorium, og fra den Tid optraadte Ole Borch ved enhver Lejlighed som Borris ivrigste Beundrer og Forsvarer. Metalforvandlingen fik Borch dog ikke at se. Bor ri havde ve] en Dag foræret ham en Dukat af „chymisk“ Guld; men i den Retning udtalte han sig altid yderst forbeholdent. I sine Svarbreve til Ole Borch stillede Thomas Bartholin sig i Begyndelsen temme- lig skeptisk overfor Borchs Lovtaler over Borri. Han skriver saaledes ironisk, at Italieneren jo synes at love Lægerne en gylden Tid — hvis han blot maa blive ved at have Held med sig („Burrhus vester aureuni medicis seculuni promittere videtur, si ea felicitate perenna verit“). Da Bor ri imidlertid gennem Borch havde sendt Bartholin en