Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

108 nogle Dukater, der skulde være møntede af „chymisk“ Guld, og Erik Ro sen kran d s beder nu Borch snarest skaffe ham Oplysning om, hvorledes det hænger sammen dermed. Hvis der virkelig er noget om det, er Rosenkra nds villig til at spendere ikke saa lidt paa at faa saadanne Anvisninger, at han selv kan gøre Forsøgene i sit Laboratorium. Ole Borch, som meget ofte havde sin Pegasus sadlet, forfattede, medens lian op- holdt sig i Udlandet, fire lange latinske Digte til sin italienske Ven.57) Det første, der handler om Borri som Kemiker, begynder med en pompøs Hilsen til „Aarhundredets Hermes“ og „Naturens Hæder“, for hvem alt det er aabenbaret, £om ellers er skjult i Verden („Salve, Hermes secli, naturæ gloria, Burrhe, cui patet, occultum quicquid in orbe latet“). Hele Digtet er en højtstemt Panegyrik over Borris fortræffelige kemiske Kundskaber og de forbavsende Eksperimenter, Bore li har set ham udføre. Det andet Poem handler om den nylig omtalte Øjenoperation, som havde vakl saa megen Opmærksomhed, og som Borch ikke betænker sig paa at kalde Verdens ottende Underværk („Hoc est octavuni terris ostendere mirum“). Det tredje Digt omtaler Borris Virksom- hed som Guldmager, og Borch priser sig