Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

115 $anb efter 93qgningéi=art (Ijvab fanb ep $unft paa= finbe?) faa fær en £ige-vect ber inbeni loeb binbe, faa bet af hofferne, Ipor langt mani) førbe bet, et) gif meb minbfte ^3inb, men ftoeb alt ranf og ret". Paa Resens Grundtegning af København 1674 er denne lille Bygning ansat og betegnet som „SBurrfyi laboratorium, røeldjeå au§ ber <Salt3= compagnien^off unabgebrodjen, fonber S dj abe burd) ba§ fönißl. Sootgøolf Ijieljer gebracht".63). Mest Opmærksomhed og megen Uvillie vakte dog nogle store og kostbare Byggefore- tagender, som under Borris personlige Le- delse blev paabegyndte i Foraaret 1668, og ved Hjælp af en Del Kopier og Skrivelser, samlede i Rigsarkivets „Sicllanbffe SCegnelfer", faar man et nogenlunde Begreb om Omfanget af disse Bygningsarbejder.G4) Paa det nuværende Garnisonshospitals Grund havde Kristian d. 4. begyndt at op- føre en Kirke, som efter sin Form blev kaldt „Runde Kirke“ eller „St. Annæ Rotunda“; men den blev aldrig fuldført og nedreves i Begyndelsen af Frederik d. 3.s Regering. Paa denne Kirkes Plads begyndte man saa Opførelsen af „Guldhuset“, hvis Navn har holdt sig til vore Tider som Betegnelse for en af Hospitalets Bygninger. Den 13. April 16G8 skriver Kongen til Korfits Trolle: „2Bori§ naab. ®illie oc Sefalning er, at £)u [trat laber inb= 8*