Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

130 Det latinske Pas er en længere Skrivelse, det er konciperet af Peder Schumacher og holdt i en særdeles anerkendende og velvillig Tone. Det hedder heri, at Bor ri i de sidste to Aar trolig har ydet den afdøde Konge et værdifuldt Arbejde og har vist sig i Besiddelse af en overlegen Aands sjeldne og beundrings- værdige Evner („raras et admirandas sublimis ingenii dotes probaverit“). Da han mi har taget den Beslutning at rejse bort („capto abeundi consilio“), giver Kongen ham velvil- ligt og naadigt Rejsetilladelse („eum benigne clementerqve dimittimus“). Borri anbefales derfor til alle udenlandske Regenters og Øv- righeders Velvillie, saa at de tillader ham at rejse frit og sikkert med Tjenerskab og Ba- gage („cum famulis sarcinisque suis libere tutoqve proficisci sinant“). Af de Bygninger, som var bievne opførte under Borris Ledelse, fik kun selve Guld- huset Lov til at blive staaende, rigtignok med en ganske anden Anvendelse — først som Kvæstlius, senere som militær Klædefabrik. De mindre Bygninger blev nedbrudte allerede tre Fjerdingaar efter, at den italienske Alky- mist havde forladt København. I en Skrivelse af 9. November 1670 fra Kristian d. 5. til Frederik Alilefeldt hedder det saaledes:73) „2ßi Ipffuer eff ter aKerunberb. Segiering allem, bevilget od; tillabt, at