Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

134 Der staar i „Siellanbffe 9tegifter":78) „2Inno 1680 ben 9. gjlartij blef effter ©octor ^Ijomaä SBartfyoIinij 2lnføgning et ^ßa§ paa npe til $ran= ci§c. $o§. 23urrf)i ejpeberit, meb Gongens §aanb oc Beigel unber, Drb fra Drb fom bet oc 2lffd>eb, fjanb fid) benb 15. $ebruartj 2Inno 1670, oc af famine Star oc ®ag§ ®ato, fom bet finbiS i benb fiellanbffe lRegiftrant=33øg." Hvad Grunden var til, at dette Pas blev udstedt, ved man ikke, og heller ikke, hvorfor Bor ri selv i Aaret 1690, altsaa tyve Aar efter at han ved Frederik d. 3.’s Død havde for- ladt Danmark, søgte et Slags Anbefaling af Kong Kristian d. 5. En Kopi af en saadan Anbefaling findes i Rigsarkivet79) naturligvis affattet paa Latin, og denne Skrivelse fortæller, hvorledes Borri havde udført sit Hverv hos den afdøde Konge med særlig Paalidelighed, Flid og Dygtighed, og at han efter Kongens Død havde forklaret at han havde faaet isinde at rejse bort og tage Ophold hos andre Nationer („se in ani- muni induxisse hine emigrandi et domicilium apud alias gentes constituendi“). Han var da bleven afskediget i Naade, og alle og enhver, som fik Kongens Skrivelse at se, opfordredes til at vise Borri al mulig Velvillie („ut ipsum omni favore et quibusvis aliis amicitiæ et humanitatis officiis proseqvantur“). Et Par Aar senere fik Borri saa Besøg