Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

Den store Interesse, som Kongerne Kri- stian cl. 4. og Frederik d. 3. havde vist for Kemien, og som navnlig hos den sidst- nævnte havde haft et afgjort „alkymistisk“ Præg, var efter Kaspar Herbachs og Fran- cesco Giuseppo Borris mislykkede Forsøg paa en lukrativ Udnyttelse af de guldholdige norske Ertser ikke gaaet i Arv til Kri- stian d. 5. De med stor Bekostning indrettede Labo- ratorier paa Københavns Slot og ved Rosen- borg blev yderst sjeldent benyttede; men af og til fik Hoffet dog Besøg af udenlandske Guldmagere, som for en kort Tid fik Tankerne henvendt paa Ovne og Digler. I den kgl. Mønt- og Medaillesamling finder man en Sølvmedaille, hvis Revers, som det gamle Katalog fortæller, viser „@n Don meb en Stnelfebigel paa, Ijvorubi en §aanb fra en Sfye laber noget falbe". Paa Ovnen staar de alkymistiske Tegn for Kvægsølv og Sølv, og langs Randen findes en Inskription, som siger, at det Metal, som før var flydende, nu ved