Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

54 paa Efteraaret 1645, som man kan se af en Kopi af Kongebrevet i „Siellanbffe s)legifter": „førgen $ru§fe ficf §8reff at maa labe fin batter øie paa en Sall. (S. 4. g. a.ro., att effterfom elfdjl. førgen $ru§fe till §iettn§Iøffgaarb, øor SRanb oc bie- ner, meb forbeligfte er til Sinb§ at giøre fin ©atter, o§§ elfdjl. (Bife $ru§fe, Srøllup tyer i oor Æiøbfteb Æiøbenljaffn, oc ber ubofføer fyuoé øå§ »nberb. fyaffuer labet antjolbe, wi fyannom naab. ville bevilge, at Ijanb Ijietnme ubj et fyenbe meb fin Srubgotn maatte labe tiUjaabe gtffve, effterbj Jjanb famine SrøUup meb faaban Ceremonier oc paa ben SJlanierr, fom ellers» brugeligt for abffillige iffe fanb giøre oc celebrere, ba fjaffve vi aff fynberlig @unft oc •iRaabe naab. bevilget oc tillat, faa oc fyenneb be= miger oc tillaber, at forn. førgen ft rug fe famme fin ©atter maa ubj et fyuor bet (jannom bequemmeligft falbe tanb, meb fin Srub= qom labe til^aabe vie. $orbt)b: etc: ®iffuet $affn: ben 28. Slug: 1645".28) Det var dengang almindeligt, at de større Herremænd havde deres egne Gaarde i Kø- benhavn. Deres Herregaarde laa i Reglen spredte i forskellige Egne af Landet, Rejserne var besværlige og kostbare, og saavel deres Forhold til Hoffet som Familiefester og For-