Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

57 ®ubå -ftaon! 5Jlan giorbe fig berpaa ferbig, bet fna- refte man funbe, fyoorpaa fyart befoel fig Sub i 93olb og flif i 33aaben, Ijvor fyan fab og ffiemtebe meb Sfibsfolfene. 9Jien, efterfom Slat ware fulbenbte, ©agene forløbene, STiben og Stunben tommen, be= fjagebe bet ben almægtige ®ub at giøre en @nbe paa all t)an§ Sebrpoelfe, ibet tian maatte mit=øater§ op= jluge§ af be grumme Sølger, formebelft en hvirvels 33inb, font her berettes», og her opgive fin 2(anb".31) Jørgen Daa’s Kiste blev bisat ved For- ældrenes i Herlufmagle Kirke, og paa hans Ligsten læser man, at han ,,blef oeb en Ijaftig oc ulidelig ^enbelfe paa SBanbet imellem 21§fenö oc ftabersilef, 2lar 1652, b. 30. $unj"82) Da Jørgen Daa saa pludselig var kom- men afdage, kun 28 Aar gammel og ugift, samledes de efterlevende Søskende paa Borre- by til „Søfdjenbefdjifte". Foruden Halvbroderen Oluf, der under Jørgens Mindreaarighed og langvarige Op- hold i Udlandet som hans beskikkede Værge havde varetaget hans Interesser vedrørende Gaarden, var Brødrene Valdemar og Kri- stian personlig tilstede ligesom Søstrene Eli- sabet og Ide, der begge paa den Tid var Enker. Elisabet havde været gift med Ja- kob Ulfeldt til Bavelse, en Søn af Rigshov- mesteren, og Ide var Enke efter Kristian Hoick til Lyngbygaard. Derimod var Søstrene Dorte og Hille-