Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

82 Forhold til Adelen og Livet som velstaaende Herremand foreløbig give lians Tanker andre Retninger, og saa kom senere Svenskekrigen. Københavns Belejring og Enevoldsmagtens Indførelse, som nødvendigvis maatte faa In- teressen for Arbejderne i Laboratoriet til at træde i Baggrunden. Selvfølgelig staar Valdemar Daa’s Navn og Segl under Suverænitetsdokumentet af 1661; men iøvrigt findes han aldeles ikke officielt omtalt i denne kritiske Periode, hvor Adelen baade socialt og økonomisk fik sit Knæk. Saa- vel Adelens Eneret til Statslenene som dens Skattefrihed blev jo ophævede, og Landbruget betalte sig kun yderst slet, saa at flere af Landets adelige Familier blev aldeles for- armede. Da Adelen saa ogsaa efterhaanden blev næsten helt udelukket fra de overordnede Statsembeder og fra Hæren, trak mange af de adelige Herremænd sig tilbage fra Hoffet. Frederik cl. 3. havde i sin Ungdom til- egnet, sig en grundig videnskabelig Dannelse og bevarede hele sit Liv igennem Interessen for flere af de Videnskaber, som repræsenterede det 17. Aarhundredes Lærdom. Ganske særligt interesserede lian sig for Alkymi, og han ar- bejdede ligesom sin Fader og Forgænger ofte timevis i sit Laboratorium. Kaspar Herba ch assisterede Kongen i Smeltehuset og i Laboratoriet paa Københavns