Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
 Einsteins Lære og det fysiske Relativitetskrav 101 Sekundet i vore Egne er Sneglefart. Og saaledes relative- res alt. Det bør fremhæves, at man meget vel kan slutte sig til denne Opfattelse uden derfor at fastslaa, at det fysiske Uni- vers virkelig er uendeligt. Hvad det kommer an paa, er blot, om man ved at tænke sig Universet opbygget paa denne Maade kan gøre Rede for Fænomenerne og i Tanken gaa saa langt ud i det fjerne, som det skal være, uden at standses i nogen endelig Afstand og tvinges til at indføre nye Antagelser. For en fysisk Betragtning synes den her fremsatte Anta- gelse om Verdens Opbygning af Systemer af voksende Stør- relsesorden langt mere tiltalende end den Einstein’ske Anta- gelse om en endelig sfærisk Verden. Der synes heller ikke at være nogen nødvendig Modstrid mellem Systemhypotesen og den væsentlige Del af Einsteins Relativitetsteori; men dette maa dog endnu anses for et aabent Spørgsmaal. I det hele taget hviler der endnu megen Uklarhed over Forholdet mellem Teorien og det fysiske Relativitetskrav (smig. S. 54). Ein- stein har selv i visse Betragtninger sluttet sig til den Opfat- telse, at fjerne Kloder er bestemmende for den fysiske Virk- somhed i vore Rumegne, og Forestillingen om det af samtlige Kloders Neutralfelter sammensatte Verdensfelt kunde derfor synes at falde naturligt i Traad med Einsteins Lære; men under den videre Udvikling af Teorien traadte dette Synspunkt dog mere i Baggrunden. Det kunde endog tænkes, at man under Forsøg paa at give Einsteins Teori et mindre abstrakt matematisk Præg og knytte den nøjere til det fysiske Relativitetskrav blev ført tilbage til en Æterteori mere i Slægt med den tidligere end Neutralfeltslæren. Det kunde nemlig tænkes, at det Felt, der er bestemmende for den fysiske Virksomhed i Rummet ikke i Hovedsagen er be- stemt ved Kloder og Klodesystemer, men ved mere jævnt fordelt Stof eller Energi i Verdensrummet. I det hele taget har Einsteins Teori, hvor vidtspændende den end er, og hvor stor Beundring vi end skylder dens Op-