Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Einsteins Lære og det fysiske Relativitetskrav 101
Sekundet i vore Egne er Sneglefart. Og saaledes relative-
res alt.
Det bør fremhæves, at man meget vel kan slutte sig til
denne Opfattelse uden derfor at fastslaa, at det fysiske Uni-
vers virkelig er uendeligt. Hvad det kommer an paa, er blot,
om man ved at tænke sig Universet opbygget paa denne
Maade kan gøre Rede for Fænomenerne og i Tanken gaa saa
langt ud i det fjerne, som det skal være, uden at standses i
nogen endelig Afstand og tvinges til at indføre nye Antagelser.
For en fysisk Betragtning synes den her fremsatte Anta-
gelse om Verdens Opbygning af Systemer af voksende Stør-
relsesorden langt mere tiltalende end den Einstein’ske Anta-
gelse om en endelig sfærisk Verden. Der synes heller ikke
at være nogen nødvendig Modstrid mellem Systemhypotesen
og den væsentlige Del af Einsteins Relativitetsteori; men dette
maa dog endnu anses for et aabent Spørgsmaal. I det hele
taget hviler der endnu megen Uklarhed over Forholdet mellem
Teorien og det fysiske Relativitetskrav (smig. S. 54). Ein-
stein har selv i visse Betragtninger sluttet sig til den Opfat-
telse, at fjerne Kloder er bestemmende for den fysiske Virk-
somhed i vore Rumegne, og Forestillingen om det af
samtlige Kloders Neutralfelter sammensatte Verdensfelt
kunde derfor synes at falde naturligt i Traad med Einsteins
Lære; men under den videre Udvikling af Teorien traadte
dette Synspunkt dog mere i Baggrunden. Det kunde endog
tænkes, at man under Forsøg paa at give Einsteins Teori et
mindre abstrakt matematisk Præg og knytte den nøjere til
det fysiske Relativitetskrav blev ført tilbage til en Æterteori
mere i Slægt med den tidligere end Neutralfeltslæren. Det
kunde nemlig tænkes, at det Felt, der er bestemmende for
den fysiske Virksomhed i Rummet ikke i Hovedsagen er be-
stemt ved Kloder og Klodesystemer, men ved mere jævnt
fordelt Stof eller Energi i Verdensrummet.
I det hele taget har Einsteins Teori, hvor vidtspændende
den end er, og hvor stor Beundring vi end skylder dens Op-