Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
»BROCKEN-SPØGELSET« 93 atmosfæriske Forhold er gunstige for Afspejlingen; men disse gigantiske levende Skyggebilleder er særlig godt kendt fra Broeken, hvor det er enhver ægte Harz- turists højeste Ønske at faa det berømte »Brockengespenst« at se! GÆSTEVENSKAB HOS MYRER GENNEMGAAENDE stiller alle Myrer sig jo fjendtligt overfor andre Dyr, hvilke disse saa end er; men der gives dog adskillige mærkelige Undtagelsestilfælde, som netop vidner om et udpræget Venskab — Myrmekophili, som Biologerne kalder det. — Myrernes disse smaa »Husdyr« kun kan være til Gavn for et Myresamfund, er indly- sende. Der er imidlertid andre Venskabsforhold, som er ret gaadefulde, og hvor »Vennerne« sy- nes at være af højst tvivl- som Værdi eller ligefrem til Skade for det Sam- fund, der giver dem Hus- ly og Pleje. Saadanne tvivlsomme, mere eller mindre paa- trængende Gæster kan tilhøre de forskelligste In- sektordener. Flertallet er dog Biller, og navnlig Rov- Forhold til Bladlusene har vi allerede før omtalt. At LARVE AF EN BILLE (LOMECHUSA), der er »Gæst« hos Myrer og fodres af dem. biller. Forholdet mellem dem og Myrerne kan være af saa mangesidigt og indvik- let Natur, at der kunde skrives et Værk alene herom; og navnlig kan der sondres mellem de Gæster, der blot er mere eller mindre taalte, og de »ægte Myregæster«, hvis Tilstedeværelse i Boet skyldes et Venskabsforhold saa intimt, at Myrearbej- derne plejer og behandler dem med lige saa stor, undertiden endog større Omhu end den, de udviser overfor deres egen nærmeste Slægt. Med en saadan Forkærlighed plejer f. Eks. vore røde Rovmyrer Larverne af den her afbildede Rovbilleslægt Lomechusa, der baade som fuldvoksen og som Larve er en særlig yndet Gæst i disse Myrers Bo. Skønt dens maddikelignende Larver fortærer store Mængder af Myrernes eget Afkom, viser Arbejderne dem stedse den største Omhu, bringer dem, naar der er Fare, i Sikkerhed, før de sør- ger for deres egne og mader ofte deres graadige Plejebørn saa rigeligt, at deres eget Afkom kommer paa Smalkost og forkrøbles, og hele Myresamfundet derved efterhaanden degenererer. Hvad er det da, der binder Myrerne saa intimt til disse fremmede Gæster og lader de af Naturen saa pligttro Smaadyr fuldstændig tilsidesætte ethvert Hensyn til deres Samfunds Ve og Vel? Saa mærkeligt det lyder, er det en Tilbøjelighed, der ogsaa blandt Mennesker kan have skæbnesvangre, samfundsfarlige Følger. Ved nøjagtige Undersøgelser, — særlig af Myreforskeren Wasmann, som har ofret