Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
»BROCKEN-SPØGELSET«
93
atmosfæriske Forhold er gunstige for Afspejlingen; men disse gigantiske levende
Skyggebilleder er særlig godt kendt fra Broeken, hvor det er enhver ægte Harz-
turists højeste Ønske at faa det berømte »Brockengespenst« at se!
GÆSTEVENSKAB HOS MYRER
GENNEMGAAENDE stiller alle Myrer sig jo fjendtligt overfor andre Dyr, hvilke
disse saa end er; men der gives dog adskillige mærkelige Undtagelsestilfælde,
som netop vidner om et udpræget Venskab — Myrmekophili, som Biologerne
kalder det. — Myrernes
disse smaa »Husdyr« kun
kan være til Gavn for et
Myresamfund, er indly-
sende. Der er imidlertid
andre Venskabsforhold,
som er ret gaadefulde,
og hvor »Vennerne« sy-
nes at være af højst tvivl-
som Værdi eller ligefrem
til Skade for det Sam-
fund, der giver dem Hus-
ly og Pleje.
Saadanne tvivlsomme,
mere eller mindre paa-
trængende Gæster kan
tilhøre de forskelligste In-
sektordener. Flertallet er
dog Biller, og navnlig Rov-
Forhold til Bladlusene har vi allerede før omtalt. At
LARVE AF EN BILLE (LOMECHUSA),
der er »Gæst« hos Myrer og fodres af dem.
biller. Forholdet mellem dem og Myrerne kan være af saa mangesidigt og indvik-
let Natur, at der kunde skrives et Værk alene herom; og navnlig kan der sondres
mellem de Gæster, der blot er mere eller mindre taalte, og de »ægte Myregæster«,
hvis Tilstedeværelse i Boet skyldes et Venskabsforhold saa intimt, at Myrearbej-
derne plejer og behandler dem med lige saa stor, undertiden endog større Omhu
end den, de udviser overfor deres egen nærmeste Slægt.
Med en saadan Forkærlighed plejer f. Eks. vore røde Rovmyrer Larverne af
den her afbildede Rovbilleslægt Lomechusa, der baade som fuldvoksen og som
Larve er en særlig yndet Gæst i disse Myrers Bo. Skønt dens maddikelignende
Larver fortærer store Mængder af Myrernes eget Afkom, viser Arbejderne dem
stedse den største Omhu, bringer dem, naar der er Fare, i Sikkerhed, før de sør-
ger for deres egne og mader ofte deres graadige Plejebørn saa rigeligt, at deres
eget Afkom kommer paa Smalkost og forkrøbles, og hele Myresamfundet derved
efterhaanden degenererer.
Hvad er det da, der binder Myrerne saa intimt til disse fremmede Gæster og
lader de af Naturen saa pligttro Smaadyr fuldstændig tilsidesætte ethvert Hensyn
til deres Samfunds Ve og Vel? Saa mærkeligt det lyder, er det en Tilbøjelighed,
der ogsaa blandt Mennesker kan have skæbnesvangre, samfundsfarlige Følger. Ved
nøjagtige Undersøgelser, — særlig af Myreforskeren Wasmann, som har ofret