Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
GÆSTEVENSKAB HOS MYRER 95 paa, at den vil have Mad, bestryger med sine Følehorn, ganske paa almindelig Myrevis. Faar den ikke nok, tager den sig selv til Rette og gør Indhug paa sine Værters Afkom. Disse Myrer kan da i Sandhed sige: »Gud bevare mig for mine Venner; mine Fjender skal jeg nok tage mig i Agt for!« Hvorom alt er, — vi staar her overfor et Degenerationsfænomen, der i uhyggelig Grad minder om tilsvarende Skyggesider ved den menneskelige Kultur, og som er et nyt Eks- empel paa de mange mærkværdige Ligheds- træk mellem Myrestaternes og Menneskenes to vidt adskilte Verdener. To Verdener, der afspejler hinanden i godt som ogsaa i ondt, er end Afspejlingen billedlig og ikke at opfatte som en direkte Væsenslighed. EN RANKEFODS LIVS- HISTORIE EN LANGHALS med Rankefødderne halvt udstrakte. Nat. St. DE her fotograferede Dyr vil forekomme Læseren saa vel kendte og dagligdags og derfor maaske saa interesseløse, at de ikke synes megen Omtale værd. De fleste vil have set dem mange Gange, snart paa en Havne- moles Stensætning eller en Dampskibsbros Pæle, snart paa et Stykke opskyllet Drivtøm- mer eller paa Skroget af et Skib, der ligger i Tørdok for at skrabes rent under Vandlinien. Skønt Langhalse og Rurer — Rankefød- der, som de tilsammen kaldes — saaledes i det mindste af Udseende kendes af alle, der bor ved en Kyst eller i en Havneby, er deres sande Natur dog sikkert en Hemmelighed for mange. Enkelte bevarer maaske fra Skoleti- den en dunkel Forestilling om det virkelige Forhold, men enhver rent umiddelbar Iagt- tager vil paa staaende Fod henføre Ranke- fødderne til det rummelige Begreb »Skaldyr« og vel nærmest til Muslingerne. Unægtelig synes deres Ydre at bekræfte denne Antagelse, og for ikke saa særdeles mange Aartier siden var det da ogsaa god Latin i den zoologiske Videnskab at regne dem for en Slags Muslin- ger. Først da man, især gennem Darwins grundige Studium, lærte deres Larveudvikling EN LANGHALS. NAT. ST. Skallerne paa den fremad vendte Side er borttagne, saa at Krop og Rankefødder ses.