Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GÆSTEVENSKAB HOS MYRER
95
paa, at den vil have Mad, bestryger med sine
Følehorn, ganske paa almindelig Myrevis.
Faar den ikke nok, tager den sig selv til Rette
og gør Indhug paa sine Værters Afkom. Disse
Myrer kan da i Sandhed sige: »Gud bevare
mig for mine Venner; mine Fjender skal jeg
nok tage mig i Agt for!«
Hvorom alt er, — vi staar her overfor et
Degenerationsfænomen, der i uhyggelig Grad
minder om tilsvarende Skyggesider ved den
menneskelige Kultur, og som er et nyt Eks-
empel paa de mange mærkværdige Ligheds-
træk mellem Myrestaternes og Menneskenes
to vidt adskilte Verdener. To Verdener, der
afspejler hinanden i godt som ogsaa i ondt,
er end Afspejlingen billedlig og ikke at opfatte
som en direkte Væsenslighed.
EN RANKEFODS LIVS-
HISTORIE
EN LANGHALS
med Rankefødderne halvt udstrakte. Nat. St.
DE her fotograferede Dyr vil forekomme
Læseren saa vel kendte og dagligdags og
derfor maaske saa interesseløse, at de ikke
synes megen Omtale værd. De fleste vil have
set dem mange Gange, snart paa en Havne-
moles Stensætning eller en Dampskibsbros
Pæle, snart paa et Stykke opskyllet Drivtøm-
mer eller paa Skroget af et Skib, der ligger i
Tørdok for at skrabes rent under Vandlinien.
Skønt Langhalse og Rurer — Rankefød-
der, som de tilsammen kaldes — saaledes i
det mindste af Udseende kendes af alle, der
bor ved en Kyst eller i en Havneby, er deres
sande Natur dog sikkert en Hemmelighed for
mange. Enkelte bevarer maaske fra Skoleti-
den en dunkel Forestilling om det virkelige
Forhold, men enhver rent umiddelbar Iagt-
tager vil paa staaende Fod henføre Ranke-
fødderne til det rummelige Begreb »Skaldyr«
og vel nærmest til Muslingerne. Unægtelig
synes deres Ydre at bekræfte denne Antagelse,
og for ikke saa særdeles mange Aartier siden
var det da ogsaa god Latin i den zoologiske
Videnskab at regne dem for en Slags Muslin-
ger. Først da man, især gennem Darwins
grundige Studium, lærte deres Larveudvikling
EN LANGHALS. NAT. ST.
Skallerne paa den fremad vendte Side er borttagne,
saa at Krop og Rankefødder ses.