Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
UNIVERSETS UNDERE
Naalegrupper, hvoraf deres Skelet er sammenvævet, altid er stillede efter en be-
stemt geometrisk Plan: Hver Gruppe danner et ligearmet Kors, og gennem de fire
Korsarmes Skæringspunkt gaar en tredje Naal, der staar vinkelret paa Korsets
Plan. Tilsammen danner hvert Naalebundt da en regelmæssig, seksstraalet Stjerne.
Men denne geometriske Grundfigur varieres i det uendelige, og i Stedet for Stjer-
ner fremkommer da utallige
andre Figurer, der dog alle
kan føres tilbage til den seks-
straalede Grundtype. Hos
Glassvampene findes derfor-
uden disse Naalebundter lan-
ge, enkelte Naale, som sam-
menflettes til de glasklare
Traade, der har givet disse
Dyr deres gængse Navn.
En af de først kendte Glas-
svampe var den her fotogra-
ferede Slægt Hyalonema, en
japansk Form, der er let
kendelig ved den lange Pisk
af elastiske Kiseltraade,
hvorved Dyrets bægerlig-
nende Legeme hæves til
Vejrs som paa en Stilk, og
hvorved Svampen tillige bli-
ver godt forankret i den
bløde Havbund. Hvad der
imidlertid gør denne Svam-
peslægt særlig interessant,
er de smaa, vortelignende
Skorper og Udvækster, vi
paa Fotografiet ser foroven
paa Stilken. Som paavist af
den svenske Forsker Lovén,
skyldes denne Skorpedan-
nelse nogle smaa Koralpoly-
per af en ganske bestemt
Art (Palythoa fatua), der ud-
søger sig netop denne Glas-
»FUGLEREDEN«,
en mærkeligt formet, østasiatisk Glassvamp.
svamps Selskab,— undertiden i en saadan Grad, at Samlivet kvæler Svampen:
Korallerne formerer sig saa stærkt, at de breder sig ud over hele Svampens Le-
geme og hindrer Vandets fri Tilstrømning. Men selv lever de højt; de har jo op-
naaet det, der for dem var det vigtigste ved Kammeratskabet — at faa Fæste, hvor
de ellers vilde være bievne begravede af Bundens bløde Dynd.
Blandt alle hidtil kendte Glassvampe bærer Slægten Euplectella — »den smukt-
vævede« — vel nok Prisen for Skønhed. Blot et flygtigt Blik paa vore to Fotogra-
fier af dens mest berømte Repræsentant, Venus1 Blomsterkurv viser, at hverken
Slægtens eller Artens Betegnelser er overdrevne. Da disse vidunderlige »Kurve«