Universets Undere
II. BIND

116 UNIVERSETS UNDERE PARTI AF SKELETTET HOS EN GLASSVAMP (EUPLECTELLA). første Gang, omkring 1840, kom til England fra Filippinerne, blev de da ogsaa be- talt med Summer, der varierede mellem 30 og 50 Pund Sterling! Efterhaanden som flere og flere blev fiskede op fra det Par Hundrede Meters Dybde, hvori de »vokser«, dalede unægtelig Prisen, og paa Challenger-Ekspeditionen bragte de Indfødte dem om Bord i saa store Mængder, at Dusinet betaltes med mindre end en Krone. Men er end disse undersøiske Blomsterkurves økonomiske Værdi dalet stærkt, — deres Skønhed forekommer os stedse lige herlig. Fra et Knippe silkefine, glaslignende Traade, hvormed Kurven forankres i den bløde Bund, løfter det elegante, snehvide eller let opaliserende Gitterværk sig bægerformigt til Vejrs som en svagt krummet, foroven lukket Cylinder, der kan være henved en halv Meter høj, men kun 4—5 Centimeter i Tværmaal. Betegnelsen Blomsterglas vilde derfor egentlig bedre svare til Formen end Blomsterkurv, men hvad enten vi sammenligner den med en Kurv eller et Glas, er denne Skønhedsaabenbaring fra Tropehavets Dyb i hvert Fald fuldt ud værdig til at bære Skønhedsgudindens Navn. Kun Skade, at den og Dyb- havets mange andre, tildels langt større Former af Glassvampe aldrig kan beun- dres i deres naturlige Milieu, hvor Mørket skjuler dem, og hvor ingen Dykker kan naa dem. VENUSVIFTER MYTEN lod Venus stige op af Havet, og dette samme Hav har skænket Gud- inden en hel Række Attributer, hvis Skønhed er saa stor, at Folkebevidst- heden uvilkaarlig har opkaldt dem efter hende. To af dem, »Venusbæltet« og »Ve- nus’ Blomsterkurv«, har vi allerede omtalt; men ogsaa »Venus vifter« rummer