Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
HVORLEDES ET TUSINDBEN BYGGER REDE 133 Da de første Iagttagelser gjordes, var der paa Træstykket kun rejst en gan- ske lav Vold, som omsluttede en ufuldendt Ring af kugleformige, hvide, halvt gennemsigtige Æg. Ringen bestod endnu kun af ét Lag Æg, og dens Bredde veks- lede, eftersom der laa tre eller fire i hver Tværrække. Under sit Arbejde gik Hun- nen oppe paa Ringvolden, stadig bevægende sig rundt i samme Retning som Viseren paa et Ur. Forkroppen var stedse løftet til Vejrs og strakt ind over Rummet inden- for Volden, hvor Æggene blev lagt to ad Gangen. Tæt bagved 2. Benpar, altsaa nær ved Hovedet findes nemlig Æggelederens dobbelte Munding, af hvilken Æg- gene saas glide ud. Efter at en Ring af Æg var bleven dannet, byggedes Volden højere, og et næste Lag Æg lagdes oven paa det første, — og saaledes fortsattes Arbejdet, idet der afvekslende lagdes Æg og byggedes videre paa Reden. ET TUSINDBENS REDE SET FRA SIDEN. Fotografiet t. v. viser selve Redehvælvingen og dens Skorsten, medens den paa Fotografiet t. h. er skjult af sammenhobet Jordsmuld. Den Maade, hvorpaa Tusindbenet skaffede sig Bygningsmateriale til at opføre Volden, var ganske ejendommelig; Dyret fortærede nemlig først Jorddelene rundt om Reden og lod dem passere gennem sin Tarmkanal, hvorfra de kom ud som Ekskrementer. Det saaledes æltede og findelte Materiale klinedes sammen med nogle ved Tarmaabningen siddende, faste Hudblade, der aabenbart gør Nytte som Murske. Ufortrødent fortsatte Tusindbenet sit Arbejde Dagen igennem, og efter- haanden antog Jordvæggen nu mere og mere Form som en Kuppelhvælving. Først et Kvarter over 10 samme Dags Aften var Hvælvingen bygget færdig, saa at kun en lille Aabning foroven var tilbage. Omkring denne opførtes derefter et skorstens- lignende Rør, som satte Hvælvingens Indre i Forbindelse med Omverdenen. Et Kvarter over 1 om Natten var denne Skorsten og dermed selve Reden færdig. Men Arbejdet var ikke afsluttet hermed. Den hele Jordhvælving blev nu dækket til med Jordsmuld op til Skorstenens Top, saa at den ganske skjultes, og kun selve Skorstensaabningen var fri. Herved opnaar Tusindbenet ikke blot at beskytte sine Æg mod røveriske Overfald, men tillige at holde Luften fugtig inde i Jordhulen og hindre Æggene i at tørre ind.