Universets Undere
II. BIND

142 UNIVERSETS UNDERE samme. Markgræshopperne be- nytter som Buestrenge Bagbens- laarene, paa hvis indre Side en Liste springer frem, der gnides mod Forvingernes fremstaaende Længderibber. Derved sættes den tynde Vingehud mellem Rib- berne i hurtige Svingninger, og Tonerne opstaar. Hos Skovgræs- hopperne frembringer Hannen ikke sin Violinmusik ved Hjælp af Baglaarene, men ved at gnide Dækvingerne mod hinanden. En af Ribberne paa den venstre Dækvinge er furet som en Fil og benyttes som Violinbue. Den en sydafrikansk skovgræshoppe (fra natal). tilsvarende Del af højre Dæk- vinge danner et tyndhudet, af kraftige Ribber omsluttet Parti, »Spejlet«, der virker som Resonnansbund og for- stærker den Lyd, som opstaar ved den ru Ribbes raske Buestrøg hen over »Spej- lets« Rande. Da det først og fremmest er for at bejle til Hunnerne, at Græshoppehannerne saa ivrigt dyrker Violinspillet, er det ganske naturligt, at Hunnerne i særlig Grad er skikkede til at kunne opfange Tonenuancerne i Rivalernes Spil. I hvert Tilfælde er Høreorganerne langt finere byggede hos Hunnen end hos Hannen. Disse »Ører« er ikke mindre mærkelige end Musikinstrumenterne, — og navnlig er deres Belig- genhed højst aparte. De to vædskefyldte, med en særlig Nerve forsynede Blærer, der danner Høreredska- EN SKOVGRÆSHOPPE MED BLADLIGNENDE VINGER. berne, sidder nemlig hos Markgræshopperne ikke paa Hovedet, men paa hver Side af Kroppen, tæt bag ved Vingernes Rod, og hos Skovgræs- hopperne finder man dem endogsaa helt ude paa det forreste Benpars Skinneben, tæt under Knæleddet, saaledessom vore Fotografier viser det. At disse tyndhudede, af en Hornring indkaps- lede Blærer virkelig maa opfattes som Hørered- skaber, fremgaar af de- res mikroskopiske Byg- ning, der er nøje under- søgt; men unægtelig er