Universets Undere
II. BIND

148 UNIVERSETS UNDERE Vandpyt gøre de samme Opdagelser som H. C. Andersens gamle, vise Troldmand. Kun skal man helst have et bedre Instrument end det Læseglas, hvormed han nøjedes. Har vi et Mikroskop ved Haanden, er det let nok uden Trolderi at op- dage »en stor By« i en Draabe Grøftevand. Derimod maa vi give Krible-Krable Ret i, at det Virvar, vi faar at se, ikke er saa helt let at finde ud af, naar man ikke paa Forhaand véd lidt Besked dermed. Naturforskerne har dog efterhaanden, TROMPETDYR (STENTOR POLYMORPHUS). En Koloni af 1 mm lange, knopskydende Infusorier, der ofte sidder paa Vandplanter, f. Eks. under Andemad. gennem Menneskealdres Iagtta- gelser og Studier, faaet Rede paa en hel Del af det, der før var idel Forvirring; og af den Liliputver- den, som i vrimlende Skarer be- folker hver Dam, hvert Mosehul og hver Grøft, er nu Tusinder af forskellige Livsformer bievne om- hyggeligt beskrevne, døbte med latinske Navne og indregistrerede i videnskabelige Værker. Men endnu lever der i »Grøftevandet« sikkert andre Tusinder af uopda- gede, navnløse smaa Væsener, som det bliver Fremtidens Sag at skaffe Oplysning om. En Bog saa tyk som dette Værks to Bind vilde kun kunne rumme en ringe Brøkdel af vort nuværende Kendskab til de fer- ske Vandes mikroskopiske Liv, og hosstaaende Mikrofotografier i Forbindelse med den til Artik- len knyttede Farvetavle kan der- for blot give et Par spredte An- tydninger og løsrevne Enkelthe- der, der maaske lader ane et Glimt af den Rigdom, Mikrosko- pet afslører. Paa Vandplanterne vil man hyppig, selv med en Lupe, kunne finde smaa, lysegrønne Kolonier af Infusorier, der ved Forstørrelse tager sig ud som paa ovenstaaende Fotografi. Hvert Individ har Form som en lille Trompet, hvis tykke Parti imidlertid er Dy- rets Forende, medens den bageste, tynde Del danner Stilken, hvormed det sidder fasthæftet. »Trompetdyret« (Stentof) er en af Kæmperne indenfor Infusionsdyre- nes Verden, idet det naar den forholdsvis imponerende Længde af en Millimeter. Dette i Forbindelse med dets hyppige Forekomst forklarer, at det er et af de tid- ligst opdagede og beskrevne Infusorier. Allerede i 1780 omtales det som et trom- petlignende — Insekt! At det kun er et eencellet Væsen af Klokkedyrenes eller Vorticellernes Gruppe, blev man først langt senere klar over. I Modsætning til de fastsiddende Kolonier af Trompetdyr — der forøvrigt godt