Universets Undere
II. BIND

»GRØFTEVAND« 151 op om det voksende Dyr.--------Farvetavlen viser os — foruden »Blomster-Hjul- dyret« — en Mængde andre smaa Beboere af vore ferske Vande, som vi flygtigt skal forestille uden at gaa nærmere ind paa deres Bygning og Livsforhold. Hen- sigten her er kun at give en Antydning af den Formrigdom og Formskønhed, en- hver let selv ved Mikroskopets Hjælp vil kunne opdage og supplere. Det straaleformige Væsen foroven til venstre er et ungt Eksemplar af en Rhizo- pod (Clathrulina elegans), der med en brunlig Stilk har hæftet sig fast til et større, ældre Individ. Begge er karakteristiske ved den kugleformige, faste Kapsel, der omslutter Cellen, hvis Protoplasma forlænger sig ud gennem Kapselens mange Huller og danner den Glorie af farveløse Straaler, der har givet denne Gruppe Navnet Heliozoer, d. v. s. Soldyr. De hører til de i Damme og Vandhuller hyp- pigst forekommende eencellede Organismer. En fritsvømmende Repræsentant for dem (Actinophrys sol) ses paa Farvetavlen helt oppe ved den øverste Rand; om- trent midt paa den ses et halvt Dusin af en tredje Slægt (Raphidiophrys pallida) og ved Siden af dem endnu en Form (Acanthocystis chaetophora). Under de seks Soldyr ser vi en Repræsentant for de lavest udviklede, mindst differentierede Organismer, vi kender, Amøberne. Den her afbildede Art har det betegnende Navn Amøba proteus — betegnende i dobbelt Forstand, idet jo baade Slægtsnavnet, »uden Form«, og Artsnavnet hentyder til den Egenskab, der er Amø- bernes mest paafaldende Ejendommelighed: deres Evne til stedse at forandre Form. Den nøgne Slimmasse, der udgør hele Organismen, skyder bestandig Flige eller Udløbere ud, snart i een, snart i en anden Retning, Udløbere, der kommer og for- svinder, medens Dyret kryber hen over Bundens Dynd. Dets Føde bestaar især i smaa Kiselalger og Bakterier, som det optager ved simpelt hen at omslutte dem med den nærmest liggende Del af sin Slimmasse. Efter Maaltidet bliver de ufor- døjelige Dele udskilt lige saa let gennem den Del af Celleslimens Overflade, der er nærmest. Hverken Mund eller Gat findes hos disse Væsener. Arbejdsdelingen i Kærne og Celleslim eller Protoplasma er i det hele saa ringe som vel muligt: Kær- nen spiller Hovedrollen ved den Deling, der er Amøbernes sædvanlige Forme- ringsmaade, medens alle øvrige elementære Livsvirksomheder — Bevægelse, Er- næring, Sansning o. s. v. — er knyttede til Protoplasmaet, der omslutter Kærnen og udgør Organismens Hovedmasse. Kaster vi Blikket paa Farvetavlens højre Side, ser vi foroven, tæt ved Randen, nogle af de før omtalte stilkede Infusorier, Klokkedyrene (Vorticella), hvis Stilk gennemtrækkes af en Protoplasmastreng, der virker som en Muskel og hastigt kan drage Legemet tilbage, hvis det udsættes for Fare og fjendtlig Berøring. Under Klokkedyrene findes et Dusin andre smaa Infusorier, de saakaldte »Kravemona- der« (Salpingoeca), der omsluttes af en gennemsigtig, beskyttende Skaal og fortil bærer en Svingtraad, som er i bestandig Bevægelse for at tilføre Organismen de endnu mindre Organismer, der udgør dens Føde, særlig Vandets Bakterier. Den elegante, ligesom i Etager opbyggede Koloni (Dinobryon sertularia), der sidder fasthæftet i Tavlens nederste Hjørne til højre, er nær beslægtet med de sidst an- førte Infusorier. Ogsaa Hjuldyrene eller Rotatorierne er paa Farvetavlen repræsenterede ved forskellige Slægter og Arter. Vi har allerede omtalt de tre »Blomster-Hjuldyr« med deres smukke røde Rør, der opføres paa en saa ejendommelig Maade. Oven over dem, ved Tavlens venstre Rand, genkender vi et Par af de ligeledes tidligere nævnte »Krone-Hjuldyr«. Omtrent i samme Højde, men til højre for Tavlens Midte, ses et