Universets Undere
II. BIND

»GRØFTEVAND« 153 og større Damme vil man, især paa henraadnende Sivstængler og Træstykker, kunne finde Klumper af et svampelignende Overtræk, der efter nogen Tids rolig Henstand i en Skaal med Vand viser sig oversaaet med en Mængde smaa, hvid- lige Prikker. Stadig talrigere bliver disse, indtil hele Klumpen tilsidst synes dækket af et fint, hvidt Skumlag. Betragter man dette tilsyneladende Skum gennem en god Lupe eller endnu bedre et Mikroskop, vil man faa at se, at det i Virkeligheden bestaar af et uhyre Antal smaa Fjerbuske, der stikker ud fra en Mængde Smaa- huller. Ryster man Skaalen, saa at Vandet kommer i stærk Bevægelse, forsvinder de mange Fjerbuske øjeblikkelig, og man ser igen kun en graabrun, tilsyneladende livløs Klump. Disse Kolonivæsener er Repræsentanter for Mosdyrene eller Bryo- zoerne, en Gruppe flercellede Dyr, hvis Navn ikke skal hentyde til andet end til den rent overfladiske Lighed med Mos, som deres grenede Kolonier ofte har. Mos- dyrene lever især talrigt i Havet, hvor de i tidligere Jordperioder har spillet en stor Rolle ved Opbygning af Kalkstenslag, f. Eks. af den Limsten, der danner Ho- vedmassen af Stevns Klint. Ogsaa det ferske Vand har imidlertid, som vi her ser, sine Repræsentanter for denne Dyregruppe. Er det mikroskopiske Liv i Havet end som Helhed langt rigere baade paa Ar- ter og paa Individer end det tilsvarende Liv i Ferskvand, vil dog alene de faa Eksempler, vore Billeder giver, vise, at det ogsaa kan lønne sig at lægge en almin- delig Draabe Grøftevand under Mikroskop, — og dette Vand har i det mindste den Fordel, at vi altid har let ved at kunne skaffe os det og kan have det staaende i Glas til fortsat Undersøgelse, hvilket som bekendt ikke er saa nemt for Havvandets Vedkommende. Den, der først er begyndt at gaa paa Opdagelsesfarter i en Draabe Grøftevand, vil da ogsaa snart blive saa stærkt grebet af alt det uanede, Mikro- skopet viser, at Time efter Time glider hen i Spænding og Overraskelser. MORILD ENHVER, der har sejlet paa Havet i de mørke Tropenætter, kender de pragt- fulde Lysfænomener, som viser sig i Overfladen, — talrigst og tættest i Ski- bets Kølvand, der kan tage sig ud som en hvirvlende Strøm af smeltet, hvidglø- dende Metal, men forøvrigt overalt, hvor en Bølge bryder, og hvor Søen er i Be- vægelse. At vi imidlertid ikke behøver at drage til Troperne for at se og beundre Morilden i al dens Pragt, viser følgende Skildring af W. Dreyer fra en mørk Sep- tembernat paa Limfjorden. »Vi var«, skriver Dreyer i »Vor Klodes Dyr«, »ude i en Pram, og hver Gang Aarerne blev dyppede i Vandet, lyste det op saa sølvrent og klart, som roede vi i Kviksølv, og hver Draabe, der faldt fra det løftede Aare- blad, var at ligne ved en skinnende Sølvperle. Hvor Boven skar gennem det spejl- blanke Vand, kastede den lysende Folder til Siderne, og selv de fine Vandtraade, som sivede ind gennem den utætte Baads Naadder, skinnede med en Glans saa fin og sart som Maaneskin paa Sne. Pragtfuldest blev Skuet, da vi vadede i Land paa den lille 0 Gjøl, som var vort Maal, thi da var det, som traadte vi i flydende Sølv, og Stænkene fra vore Trin faldt som en Regn af de lyseste Perler. Hvilke ufattelige Masser af lysende Smaavæsener maa Vandet ikke have rummet hin uforglemmelige Nat!« Den sidste Bemærkning fører os fra den æstetiske Fortabelse i Morildens Skøn- hed til Betragtning over Fænomenets Aarsager. Om dette Punkt har der hersket Universets Undere. II. 20