Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
160 UNIVERSETS UNDERE sked vidste Kineserne, som var de første, der indsaa, at Perlemor og Perler ud- skilles af Muslingen selv som Værn mod fremmede Legemer, der er komne inden- for de beskyttende Skaller. Kineserne har da ogsaa længe forstaaet at lade Perle- muslingerne overtrække og ligefrem glasere smaa indstukne Buddhabilleder med Perlemor. I Lighed hermed har vor Tids Perlefiskere forsøgt at forøge Udbyttet ved at hælde Sand i Muslingernes Skaller, — uden at Resultaterne dog har svaret til Forhaabningerne. Imidlertid er man for Havperlemuslingens Vedkommende naaet til et videnskabeligt Resultat angaaende de Aarsager, der hyppigst bevirker Perledannelse. Man er ikke blot blevet klar over, at det er indtrængende Snyltere, men ved engelske Forskeres Undersøgelser af de hensygnende Muslingebanker, hvor Ceylons Perlefiskerier foregaar, har man ogsaa faaet Klarhed over, hvilken Art Snylter her spiller Hovedrollen. Det har vist sig at være den spæde Larve af en Bændelorm, der som voksen lever i Tarmen hos Rokker og forskellige andre Fisk, af hvis Føde Havperlemuslingen netop udgør en væsentlig Bestanddel — Be- tingelsen for, at Kredsløbet i Bændelormelarvens Udvikling til voksen kunde fuld- byrdes. Fra Fiskenes Tarm kommer de mange Bændelormeæg med Ekskremen- terne ud i Havet, hvor de kan siuges af Perlemuslingen sammen med andre smaa, organiske Næringsstoffer. Sker dette, udvikler Æggene sig imidlertid videre inde i Muslingens Tarm, hvorfra Larverne borer sig ud i Legemet for sluttelig at naa til Kappelbladene eller ud i Mellemrummet mellem dem og Skallerne. I saa Tilfælde begynder da Kappens Hudceller den Kalkafsondring, som ender med at indemure den lille Plageaand og derved uskadeliggøre den. Undertiden hænder det, at flere Bændelormelarver kommer til at ligge indkaps- lede nær hinanden, og de Perler, der efterhaanden opstaar omkring deres Lig, kan da under Væksten smelte sammen til een Gruppe. Dette er saaledes sket ved det her fotograferede australske »Sydkors« — et naturligt Smykke, hvis ni enkelte Perler ikke er sammenføjede af nogen Juvelérs Haand, men af Muslingen selv. Nutidens Tydning af Perlers Opstaaen er vel mindre poetisk og gaadefuld end det gamle Sagn om forvandlede Dugdraaber; men næsten lige saa forunderlig i al sin nøgterne Realitet er den Tanke, at et saadant naturligt Perlesmykke til henved et Par Hundredtusind Kroners Værdi i Virkeligheden er — ni smaa, kalkede Grave over ni smaa Ormelig. LÆNGDESNIT GENNEM EN SØANEMONE. Indenfor Fangarmenes Kreds sesMundskiven,Mun- den, Svælgrøret, et af Krop- hulens Rum og en Skillevæg med Forplantningsorganer. SØANEMONER CHRYSANTHEMUM, Asters eller Georgine vilde egentlig bedre have egnet sig til at opkalde de her afbildede Dyr efter end just Anemonen; men selv om Navnet ikke er helt træffende, antyder det jo dog den ydre Blomsterlighed, som er et saa iøjnefaldende Træk hos disse formskønne og farve- prangende Havdyr. Mange vil kende Søanemonerne eller Aktinierne fra Salt- vandsakvarierne rundt om i forskellige europæiske Byer, og nogle vil vel ogsaa have lagt Mærke til dem paa Stene, Bol- værker og Anløbsbroer ved vore Kyster. Hvad enten vi ser dem paa Akvariets Glasvægge eller paa Bolværkspælene, fanger de straks vor Interesse ved deres Lighed med store, straalende