Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160 UNIVERSETS UNDERE
sked vidste Kineserne, som var de første, der indsaa, at Perlemor og Perler ud-
skilles af Muslingen selv som Værn mod fremmede Legemer, der er komne inden-
for de beskyttende Skaller. Kineserne har da ogsaa længe forstaaet at lade Perle-
muslingerne overtrække og ligefrem glasere smaa indstukne Buddhabilleder med
Perlemor. I Lighed hermed har vor Tids Perlefiskere forsøgt at forøge Udbyttet
ved at hælde Sand i Muslingernes Skaller, — uden at Resultaterne dog har svaret
til Forhaabningerne. Imidlertid er man for Havperlemuslingens Vedkommende
naaet til et videnskabeligt Resultat angaaende de Aarsager, der hyppigst bevirker
Perledannelse. Man er ikke blot blevet klar over, at det er indtrængende Snyltere,
men ved engelske Forskeres Undersøgelser af de hensygnende Muslingebanker,
hvor Ceylons Perlefiskerier foregaar, har man ogsaa faaet Klarhed over, hvilken
Art Snylter her spiller Hovedrollen. Det har vist sig at være den spæde Larve af
en Bændelorm, der som voksen lever i Tarmen hos Rokker og forskellige andre
Fisk, af hvis Føde Havperlemuslingen netop udgør en væsentlig Bestanddel — Be-
tingelsen for, at Kredsløbet i Bændelormelarvens Udvikling til voksen kunde fuld-
byrdes. Fra Fiskenes Tarm kommer de mange Bændelormeæg med Ekskremen-
terne ud i Havet, hvor de kan siuges af Perlemuslingen sammen med andre smaa,
organiske Næringsstoffer. Sker dette, udvikler Æggene sig imidlertid videre inde
i Muslingens Tarm, hvorfra Larverne borer sig ud i Legemet for sluttelig at naa
til Kappelbladene eller ud i Mellemrummet mellem dem og Skallerne. I saa Tilfælde
begynder da Kappens Hudceller den Kalkafsondring, som ender med at indemure
den lille Plageaand og derved uskadeliggøre den.
Undertiden hænder det, at flere Bændelormelarver kommer til at ligge indkaps-
lede nær hinanden, og de Perler, der efterhaanden opstaar omkring deres Lig, kan
da under Væksten smelte sammen til een Gruppe. Dette er saaledes sket ved det
her fotograferede australske »Sydkors« — et naturligt Smykke, hvis ni enkelte
Perler ikke er sammenføjede af nogen Juvelérs Haand, men af Muslingen selv.
Nutidens Tydning af Perlers Opstaaen er vel mindre poetisk og gaadefuld end
det gamle Sagn om forvandlede Dugdraaber; men næsten lige saa forunderlig i al
sin nøgterne Realitet er den Tanke, at et saadant naturligt Perlesmykke til henved
et Par Hundredtusind Kroners Værdi i Virkeligheden er — ni smaa, kalkede Grave
over ni smaa Ormelig.
LÆNGDESNIT GENNEM
EN SØANEMONE.
Indenfor Fangarmenes
Kreds sesMundskiven,Mun-
den, Svælgrøret, et af Krop-
hulens Rum og en Skillevæg
med Forplantningsorganer.
SØANEMONER
CHRYSANTHEMUM, Asters eller Georgine vilde egentlig
bedre have egnet sig til at opkalde de her afbildede Dyr
efter end just Anemonen; men selv om Navnet ikke er helt
træffende, antyder det jo dog den ydre Blomsterlighed, som
er et saa iøjnefaldende Træk hos disse formskønne og farve-
prangende Havdyr.
Mange vil kende Søanemonerne eller Aktinierne fra Salt-
vandsakvarierne rundt om i forskellige europæiske Byer, og
nogle vil vel ogsaa have lagt Mærke til dem paa Stene, Bol-
værker og Anløbsbroer ved vore Kyster. Hvad enten vi ser
dem paa Akvariets Glasvægge eller paa Bolværkspælene, fanger
de straks vor Interesse ved deres Lighed med store, straalende