Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE '»s* STYKKE AF EN SØFJER. STYKKE AF EN SØFJER. *** et Glas med Saltvand og lader dem no- gen Tid i Ro. Paa Stammens Grene eller — for at holde os til Navnet — paa Fje- rens Straaler ser man da den ene lille Knop efter den anden skyde frem og folde sig ud som en hvid Krone, hver med en Krans af otte smaa, fligede Blade. Det er, som saa vi i Løbet af faa Minut- ter et Blomsterflor fremtrylles paa en nøgen Aronsstav. Opdagede vi ikke snart, at alle disse »Blomster« — ligesom Søanemonen — ved mindste Berøring eller blot ved en Rysten af Glasset trækker Bladene ind og lukker sig helt, kunde vi godt tro at have Planter for os, — dog ikke, som ved Søanemonerne, enkelte Blomster, men hele aks- eller klaselignende Blomster- stande. Hver tilsyneladende Blomsterstand er imidlertid et Dyresamfund, en Koloni af Koralpolyper, beslægtede med Sø- anemonen, men endnu nærmere med de Venusvifter, vi tidligere har afbildet og omtalt. Ligesom de hører Søfjerene til de ottearmede Koraldyrs Gruppe; men medens Aksen i Venusviftens og de an- dre Hornkorallers Indre er en hornlig- nende Masse, beklædt med en Bark af Kalk, bestaar den hos Søfjerene udeluk- kende af Kalk. Denne Kalkakse danner et støttende og dog samtidig bøjeligt og spændstigt Skelet for den hele Koloni. Heller ikke grener den sig som hos Ve- nusviften, men løber som en Streng op gennem det Skaft, hvorfra Fjerens Straa- ler med de enkelte Dyr udgaar. Hverken Straalerne eller Polypdyrene har noget samlet Skelet; kun spredte Kalkkorn støtter det bløde Væv, der opbygger Po- lyperne og overtrækker Stammen og Grenene som et levende Barklag, hvor- fra Koloniens Individer skyder frem som Knopper. Ingen Knopskydning finder dog Sted paa Stammens nederste Del, — den, der vilde svare til det, vi paa en Fugls Fjer kalder »Posen«. Med denne nøgne Stilk