Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
UNIVERSETS UNDERE
den af Murray i Firserne fremsatte Forklaring, hvorefter Atollerne skulde være
byggede paa undersøiske Banker og Toppe af vulkansk Oprindelse. Af saadanne
er der fundet talrige rundt om i Stillehavet, og selv om de kun naar indtil 100—150
Meter op under Havfladen — altsaa ikke højt nok til at kunne bebos af revbyg-
gende Koraller, — kan deres Højde jo efterhaanden forøges ved nedsynkende Kalk-
skaller af de smaa Foraminiferer, vi tidligere har omtalt, indtil Dybden bliver saa
ringe, at Koraldyrene formaar at nedsætte sig og føre Bygningen videre. Lagunen,
der omsluttes af Ringrevet, skulde da, efter Murrays Teori, være fremkommen
ved, at de paa Revets Yderside værende Koraldyr havde de bedste Betingelser for
at trives; Revet maatte derfor vokse udefter og dø bort ind mod Midten. I Virke-
ligheden synes nyere Undersøgelser at godtgøre, at Darwin og Murray, saa mod-
satte deres Forklaringer end lyder, begge har haft delvis Ret, idet nogle Ringrev
lader sig bedst tyde efter Darwins, andre efter Murrays Teori. De to berømte For-
skere har sandsynligvis hver for sig set en enkelt Side af det sande Forhold, men
bar troet at se den fulde Sandhed og har derfor draget for vidtspændende Slut-
ninger. En Boring, der sidst i forrige Aarhundrede blev foretaget paa Sydhavs-
Atollen Funafuti har forøvrigt givet Darwins Teori kraftig Støtte: Paa mere end
200 Meters Dybde under de revbyggende Korallers Livsgrænse fandt man endnu
ægte Koralrevskalk, som fortsattes saa langt ned, man borede, — over 300 Meter.
Der foreligger en Række interessante Maalinger af, hvor meget Korallerne byg-
ger inden for bestemte Tidsrum. Et Par Eksempler skal anføres. Saaledes har man
paa Sydhavsøen Sandy konstateret en aarlig Tiltagen i Højde af 20 cm, og da Re-
vet omfatter en Flade af over 26 km, vil man forstaa, at Tilvæksten her blot i en
Menneskealder bliver anselig — end sige da i de Tidsrum, hvormed Geologien
regner. Ved Madagaskars Kyst har man endogsaa set et Koralrev tiltage næsten
en Meter i Løbet af seks Maaneder. Saadanne Hastigheder hører imidlertid til de
sjældne Undtagelser. Paa Vragene af sunkne Skibe er revdannende Koralstokkes
Vækst ofte blevet maalt, og gennemgaaende har den været langt ringere, nogle
ganske faa Centimeter om Aaret. Uhyre lang Tid maa det derfor have taget, inden
det største af alle Nutidens levende Koralrev, Voldrevet langs Australlandets nord-
østlige Kyst, naaede sit nuværende Omfang — en Længde af omtrent 2000 km og
70—90 kms Bredde. Og det næsten svimler for Tanken, hvis den prøver at ud-
maale, hvilket Tidsrum der kan være medgaaet, inden f. Eks. Dolomitalpernes
kyklopiske Mure og Taarne blev fuldført af Triashavets dværgesmaa Bygmestere.
ET HAAR PAA EN NÆLDE
MAASKE vil Læseren trække paa Skulderen og smile, naar en saa ringe Ting
som et lille Haar paa en almindelig Nælde skal tages med blandt Universets
Undere. Ved nærmere Eftersyn af et saadant Haar vil Skuldertrækket og Smilet
dog vistnok fortage sig og afløses af en stiltiende Erkendelse af, at selv i tilsyne-
ladende Bagateller kan Naturen vise en vidunderlig Hensigtsmæssighed og Tilpas-
ningsevne, der formaar at omforme de ubetydeligste Organer til det mest fuld-
komne Værktøj.
Brændhaar er et af de Vaaben, hvormed Planter søger at værge sig mod plan-
teædende Dyr, og den almindelige Brændnældes Haar er i saa Henseende typiske.
Betragter vi dem gennem en god Lupe eller et svagt forstørrende Mikroskop, vil vi