Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
204 UNIVERSETS UNDERE den af Murray i Firserne fremsatte Forklaring, hvorefter Atollerne skulde være byggede paa undersøiske Banker og Toppe af vulkansk Oprindelse. Af saadanne er der fundet talrige rundt om i Stillehavet, og selv om de kun naar indtil 100—150 Meter op under Havfladen — altsaa ikke højt nok til at kunne bebos af revbyg- gende Koraller, — kan deres Højde jo efterhaanden forøges ved nedsynkende Kalk- skaller af de smaa Foraminiferer, vi tidligere har omtalt, indtil Dybden bliver saa ringe, at Koraldyrene formaar at nedsætte sig og føre Bygningen videre. Lagunen, der omsluttes af Ringrevet, skulde da, efter Murrays Teori, være fremkommen ved, at de paa Revets Yderside værende Koraldyr havde de bedste Betingelser for at trives; Revet maatte derfor vokse udefter og dø bort ind mod Midten. I Virke- ligheden synes nyere Undersøgelser at godtgøre, at Darwin og Murray, saa mod- satte deres Forklaringer end lyder, begge har haft delvis Ret, idet nogle Ringrev lader sig bedst tyde efter Darwins, andre efter Murrays Teori. De to berømte For- skere har sandsynligvis hver for sig set en enkelt Side af det sande Forhold, men bar troet at se den fulde Sandhed og har derfor draget for vidtspændende Slut- ninger. En Boring, der sidst i forrige Aarhundrede blev foretaget paa Sydhavs- Atollen Funafuti har forøvrigt givet Darwins Teori kraftig Støtte: Paa mere end 200 Meters Dybde under de revbyggende Korallers Livsgrænse fandt man endnu ægte Koralrevskalk, som fortsattes saa langt ned, man borede, — over 300 Meter. Der foreligger en Række interessante Maalinger af, hvor meget Korallerne byg- ger inden for bestemte Tidsrum. Et Par Eksempler skal anføres. Saaledes har man paa Sydhavsøen Sandy konstateret en aarlig Tiltagen i Højde af 20 cm, og da Re- vet omfatter en Flade af over 26 km, vil man forstaa, at Tilvæksten her blot i en Menneskealder bliver anselig — end sige da i de Tidsrum, hvormed Geologien regner. Ved Madagaskars Kyst har man endogsaa set et Koralrev tiltage næsten en Meter i Løbet af seks Maaneder. Saadanne Hastigheder hører imidlertid til de sjældne Undtagelser. Paa Vragene af sunkne Skibe er revdannende Koralstokkes Vækst ofte blevet maalt, og gennemgaaende har den været langt ringere, nogle ganske faa Centimeter om Aaret. Uhyre lang Tid maa det derfor have taget, inden det største af alle Nutidens levende Koralrev, Voldrevet langs Australlandets nord- østlige Kyst, naaede sit nuværende Omfang — en Længde af omtrent 2000 km og 70—90 kms Bredde. Og det næsten svimler for Tanken, hvis den prøver at ud- maale, hvilket Tidsrum der kan være medgaaet, inden f. Eks. Dolomitalpernes kyklopiske Mure og Taarne blev fuldført af Triashavets dværgesmaa Bygmestere. ET HAAR PAA EN NÆLDE MAASKE vil Læseren trække paa Skulderen og smile, naar en saa ringe Ting som et lille Haar paa en almindelig Nælde skal tages med blandt Universets Undere. Ved nærmere Eftersyn af et saadant Haar vil Skuldertrækket og Smilet dog vistnok fortage sig og afløses af en stiltiende Erkendelse af, at selv i tilsyne- ladende Bagateller kan Naturen vise en vidunderlig Hensigtsmæssighed og Tilpas- ningsevne, der formaar at omforme de ubetydeligste Organer til det mest fuld- komne Værktøj. Brændhaar er et af de Vaaben, hvormed Planter søger at værge sig mod plan- teædende Dyr, og den almindelige Brændnældes Haar er i saa Henseende typiske. Betragter vi dem gennem en god Lupe eller et svagt forstørrende Mikroskop, vil vi